Spaniens fodboldlandshold

Spaniens fodboldlandshold

Kælenavn(e)	La Furia Roja (The Red Fury)[1][2] La Furia (The Fury) La Roja (The Red [One])
Forbund	Real Federación Española de Fútbol (RFEF)
Kontinentalt forbund	UEFA (Europa)
Landstræner	Luis de la Fuente
Anfører	Alvaro Morata
Flest landskampe	Sergio Ramos (180)[3]
Topscorer	David Villa (59)
FIFA-kode	ESP
Hjemmebane­farver Udebane­farver
FIFA-rangering
Nuværende	8 3 (16. oktober 2017)
Højeste	1 (juli 2008 – juni 2009, oktober 2009 – marts 2010, juli 2010 – juli 2011, oktober 2011 – juli 2014)
Laveste	25 (marts 1998)
Elo-rangering
Nuværende	3 (15. november 2017)
Højeste	1 (september 1920 – maj 1924, September – december 1925, juni 2002, juni 2008 – juni 2009, juli 2010 – juni 2013)
Laveste	20 (juni 1969, juni 1981, november 1991)
Første kamp
Spanien 1–0 Danmark  (Bruxelles, Belgien; 28. august 1920)
Største sejr
Spanien 13–0 Bulgarien  (Madrid, Spanien; 21. maj 1933)
Største nederlag
Spanien 1–7 Italien  (Amsterdam, Holland; 4. juni 1928)  England 7–1 Spanien  (London, England; 9. december 1931)
Verdensmesterskabet
Deltagelser	16 (Første gang i 1934)
Bedste resultat	Mestre, 2010
EM
Deltagelser	12 (Første gang i 1964)
Bedste resultat	Mestre, 1964, 2008, 2012 og 2024
Sommer-OL
Deltagelser	10 (Første gang i 1920)
Bedste resultat	Mestre, 1992
Confederations Cup
Deltagelser	2 (Første gang i 2009)
Bedste resultat	Andenplads, 2013
Medaljeoversigt Olympisk medaljeoversigt Mænds Fodbold Antwerpen 1920 Hold Barcelona 1992 Hold[4] Sydney 2000 Hold[4]

Spaniens fodboldlandshold er det nationale fodboldlandshold i Spanien, som administreres af Spaniens fodboldforbund (RFEF). Holdet har deltaget i 16 VM-slutspil og afvikler som udgangspunkt deres hjemmebanekampe på nationalstadionet, Santiago Bernabeu i Madrid. Holdet har vundet europamesterskabet tre gange og verdensmesterskabet én gang

Spaniens fodboldforbund blev stiftet i 1909 og blev optaget i FIFA i 1914. Allerede ved holdets første turnering nogensinde, OL i 1920 i Antwerpen, vandt man sølv. Også ved OL i 1924 og OL i 1928 deltog spanierne, dog uden at vinde medaljer. Landets første VM-deltagelse kom ved VM i 1934 i Italien, hvor man blev sendt ud i kvartfinalen.

Ved VM i 1950 i Brasilien var Spanien med i den afgørende finalepulje, men sluttede sidst og dermed på turneringens fjerdeplads, mens man ved holdets to følgende VM-slutrunder, 1962 i Chile og 1966 i England blev slået ud i det indledende gruppespil. Landets første EM-deltagelse nogensinde blev en stor succes, da landet tog titlen ved EM i 1964 på hjemmebane, efter finalesejr på 2-1 over de forsvarende mestre fra Sovjetunionen.

Spanierne skulle frem til 1980'erne før landsholdet igen opnåede nævneværdig succes. Landet var værter for VM i 1982, hvor man nåede andet gruppespil, men lige netop ikke fik kvalificeret sig til semifinalen. Ved EM i 1984 i Frankrig fik spanierne via semifinalesejr over Danmark efter straffesparkskonkurrence spillet sig i finalen mod værtsnationen. Her måtte man dog se sig besejret 2-0.

Spanien tog deres anden guldmedalje ved en stor turnering ved OL i 1992 på hjemmebane i Barcelona, efter finalesejr over Polen. Samme år havde man dog misset kvalifikationen til EM i Sverige, hvilket til dags dato er seneste EM/VM-slutrunde uden spansk deltagelse. Ved både VM i 1994 og EM i 1996 blev det til nederlag i kvartfinalerne, ved sidstnævnte efter en tæt kamp mod værtsnationen England. Under VM i 1998 nåede holdet end ikke videre fra det indledende gruppespil, da man trods overkommelige modstand i form af Bulgarien, Paraguay og Nigeria kun formåede at besætte puljens tredjeplads.

Under EM i 2000 blev spanierne besejret i kvartfinalen af de senere vindere fra Frankrig, efter at holdets stjernespiller Raúl havde brændt et straffespark i kampens sidste sekunder. To år senere, ved VM i Sydkorea og Japan, blev kvartfinalen også endestationen, da man efter en kontroversiel kamp med flere tvivlsomme dommerkendelser blev besejret af de sydkoreanske værter.

Store forventninger men skuffende resultater var efterhånden blevet en velkendt blanding for det spanske landshold, da holdet blev sendt ud i det indledende gruppespil ved EM i 2004, efter et bittert nederlag til nabolandet Portugal. Situationen blev ikke meget bedre under VM i 2006, hvor man trods gode præstationer i gruppespillet blev besejret i 1/8-finalen af turneringens senere sølvvindere fra Frankrig, anført af en storspillende Zinedine Zidane.

Spanien fik omsider brudt forbandelsen omkring de dårlige slutrunderesultater, da man som en af turneringens favoritter deltog ved EM i 2008 i Østrig og Schweiz. Holdet var på dette tidspunkt bygget op omkring en base af Real Madrid- og FC Barcelona-stjerner som Iker Casillas, Sergio Ramos og Xavi, samt den daværende Liverpool F.C. angriber Fernando Torres. I det indledende gruppespil gjorde spanierne rent bord ved at besejre både Sverige, Rusland og de forsvarende mestre fra Grækenland.

Første kamp efter gruppespillet, der så ofte havde været endestationen for spanierne, blev denne gang en succes, da man efter et tæt og taktisk opgør fik besejret Italien efter straffesparkskonkurrence. Da turneringens overraskelse Rusland blev besejret i semifinalen var vejen banet for en finale mod Tyskland. Trods tyskernes større erfaring med finaler vandt spanierne kampen 1-0 på en scoring af Fernando Torres efter 33 minutter, og var dermed, 44 år efter man blev det første gang, igen europamestre. En anden spansk angriber, David Villa, blev samtidig turneringens topscorer, mens Xavi blev kåret til slutrundens bedste spiller.

Spanierne gik som forsvarende europamestre, og bronzevindere fra det foregående års Confederations Cup ind til VM i 2010 i Sydafrika som en af favoritterne. Da man i åbningskampen blev besejret 1-0 af Schweiz var holdet dog presset, men undgik endnu en VM-fiasko ved at spille sig videre fra puljespillet via sejre over Honduras og Chile. Ottendedelsfinalen blev et opgør mod nabolandet Portugal, der blev besejret 1-0 på en scoring af David Villa midt i 2. halvleg.

I kvartfinalen mod overraskelsen Paraguay var man presset af sydamerikanerne, der blandt andet brændte et straffespark, men via endnu et sent sejrsmål af David Villa var holdet for første gang siden 1950 blandt de sidste fire i et VM. I semifinalen var modstanderen ligesom ved finalen ved EM i 2008 Tyskland, og for tredje gang i træk avancerede spanierne med en 1-0 sejr. Denne gang var målscoreren dog forsvarsstyrmanden Carles Puyol fra FC Barcelona, der sendte et hovedstød i mål efter 73 minutter.

Spaniens første VM-finale nogensinde stod mod et andet hold uden VM-titler, Holland. Kampen blev spillet den 11. juli i Johannesburg og blev en hårdt spillet affære med hele 12 gule og ét rødt kort. Kampen gik i forlænget spilletid efter en målløs ordinær tid, og da også første halvleg af den forlængede spilletid endnte uden mål lignede det for andet VM i træk en finale der skulle ud i straffesparkskonkurrence. Fire minutter før en sådan blev en realitet faldt afgørelsen dog, da FC Barcelona-stjernen Andrés Iniesta fik sparket det der blev finalens enlige scoring ind bag den hollandske målmand Maarten Stekelenburg. Spanierne kunne dermed kalde sig både regerende europa- og verdensmestre,

Spanien genvandt EM-guldet ved EM i 2012 i Polen og Ukraine. I det indledende gruppespil var spanierne i pulje med Italien, Irland og Kroatien, og gik videre som gruppevinder efter to sejre og én uafgjort kamp. I kvartfinalen var spaniernes modstander Frankrig, der blev besejret 2-0 på to mål af midtbanegeneralen Xabi Alonso fra Real Madrid.

I semifinalen skulle Spanien op mod Portugal, og kampen måtte ud i straffesparkskonkurrence, efter det ikke lykkedes nogen af de to hold at score i de første 120 minutter. Efter at Xabi Alonso havde brændt spaniernes første forsøg lykkedes det holdet at score på sine sidste fire. Dermed gik spanierne videre til finalen, da portugiserne samtidig brændte to spark.

Finalen mod Italien blev en ensidig forestilling, som spanierne let vandt 4-0 på mål af David Silva, Jordi Alba, Fernando Torres og Juan Manuel Mata. 4-0 resultatet var den største sejr nogensinde i en EM-finale.

Spanien kom ind til VM i 2014 som forsvarende mestre, og var ved slutrunden i Brasilien i pulje med Australien, Holland og Chile. I den første gruppekamp mod hollænderne blev Spanien ydmyget med hele 5-1, efter at have ført 1-0 på en straffesparksscoring. Da den anden kamp mod Chile også resulterede i et nederlag var Spaniens VM allerede forbi efter to kampe. Den sidste, reelt betydningsløse kamp mod Australien blev vundet med 3-0, men det ændrede ikke på, at spanierne for første gang i otte år måtte forlade en VM- eller EM-slutrunde uden guldmedaljerne.

• Tabende finalist ved EM i 1984.
• Tabende finalist ved OL i 1920 og OL i 2000

År	Værtsland	Spaniens placering
1960	Frankrig	Trak sig
1964	Spanien	Guld
1968	Italien	Ikke kvalificeret
1972	Belgien	Ikke kvalificeret
1976	Jugoslavien	Ikke kvalificeret
1980	Italien	Indledende runde
1984	Frankrig	Sølv
1988	Vesttyskland	Indledende runde
1992	Sverige	Ikke kvalificeret
1996	England	Kvartfinale
2000	Belgien &  Holland	Kvartfinale
2004	Portugal	Indledende runde
2008	Østrig &  Schweiz	Guld
2012	Polen &  Ukraine	Guld
2016	Frankrig	Ottendedelsfinaler
2020	EU	Semifinaler
2024	Tyskland	Guld

År	Værtsland	Spaniens placering
1930	Uruguay	Deltog ikke
1934	Italien	Kvartfinale
1938	Frankrig	Deltog ikke
1950	Brasilien	4. plads
1954	Schweiz	Ikke kvalificeret
1958	Sverige	Ikke kvalificeret
1962	Chile	Indledende runde
1966	England	Indledende runde
1970	Mexico	Ikke kvalificeret
1974	Vesttyskland	Ikke kvalificeret
1978	Argentina	Indledende runde
1982	Spanien	2. gruppespil
1986	Mexico	Kvartfinale
1990	Italien	1/8-finale
1994	USA	Kvartfinale
1998	Frankrig	Indledende runde
2002	Sydkorea &  Japan	Kvartfinale
2006	Tyskland	1/8-finale
2010	Sydafrika	Guld
2014	Brasilien	Indledende runde
2018	Rusland	1/8-finale
2022	Qatar	1/8-finale

År	Værtsby	Spaniens placering
1896	Athen, Grækenland	Var ikke på programmet
1900	St. Louis, USA	Deltog ikke
1904	Paris, Frankrig	Deltog ikke
1908	London, Storbritannien	Deltog ikke
1912	Stockholm, Sverige	Deltog ikke
1920	Antwerpen, Belgien	Sølv
1924	Paris, Frankrig	Indledende runde
1928	Amsterdam, Holland	Kvartfinale
1932	Los Angeles, USA	Var ikke på programmet
1936	Berlin, Tyskland	Deltog ikke
1948	London, Storbritannien	Ikke kvalificeret
1952	Helsinki, Finland	Ikke kvalificeret
1956	Melbourne, Australien	Ikke kvalificeret
1960	Rom, Italien	Ikke kvalificeret
1964	Tokyo, Japan	Ikke kvalificeret
1968	Mexico City, Mexico	Kvartfinale
1972	München, Vesttyskland	Ikke kvalificeret
1976	Montreal, Canada	Indledende runde
1980	Moskva, Sovjetunionen	Indledende runde
1984	Los Angeles, USA	Ikke kvalificeret
1988	Seoul, Sydkorea	Ikke kvalificeret
1992	Barcelona, Spanien	Guld
1996	Atlanta, USA	Kvartfinale
2000	Sydney, Australien	Sølv
2004	Athen, Grækenland	Ikke kvalificeret
2008	Beijing, Kina	Ikke kvalificeret
2012	London, Storbritannien	Indledende runde
2016	Rio de Janeiro, Brasilien	Ikke kvalificeret
2020	Tokyo, Japan	Sølv

År	Værtsland	Spaniens placering
1992	Saudi-Arabien	Ikke kvalificeret
1995	Saudi-Arabien	Ikke kvalificeret
1997	Saudi-Arabien	Ikke kvalificeret
1999	Mexico	Ikke kvalificeret
2001	Sydkorea &  Japan	Ikke kvalificeret
2003	Frankrig	Ikke kvalificeret
2005	Tyskland	Ikke kvalificeret
2009	Sydafrika	Bronze

Følgende spillere blev indkaldt til Venskabskampe mod Colombia og Brasilien den 22 og 26 marts 2024.

Antal kampe og mål er opdateret pr. 22. marts 2024 efter kampen mod Colombia.

Nummer Position Spiller Fødselsdag/Alder Landskampe Mål Klub 1 1MÅ David Raya 15. september 1995 (29 år) 4 0 Arsenal 13 1MÅ Álex Remiro 24. marts 1995 (29 år) 1 0 Real Sociedad 23 1MÅ Unai Simón 11. juni 1997 (27 år) 38 0 Athletic Bilbao 2 2FO Marc Cucurella 22. juli 1998 (26 år) 1 0 Chelsea 3 2FO Álex Grimaldo 20. september 1995 (29 år) 2 0 Bayer Leverkusen 5 2FO Robin Le Normand 11. november 1996 (28 år) 8 1 Real Sociedad 14 2FO Aymeric Laporte 27. maj 1994 (30 år) 27 1 Al Nassr 20 2FO Dani Carvajal 11. januar 1992 (32 år) 42 0 Real Madrid 22 2FO Jesús Navas 21. november 1985 (38 år) 50 5 Sevilla 24 2FO Pedro Porro 13. september 1999 (25 år) 3 0 Tottenham Hotspur 25 2FO Daniel Vivian 5. juli 1999 (25 år) 1 0 Athletic Bilbao 26 2FO Pau Cubarsí 22. januar 2007 (17 år) 1 0 Barcelona 4 3MI Martín Zubimendi 2. februar 1999 (25 år) 5 0 Real Sociedad 6 3MI Mikel Merino 22. juni 1996 (28 år) 20 1 Real Sociedad 8 3MI Fabián Ruiz 3. april 1996 (28 år) 21 1 Paris Saint-Germain 15 3MI Álex Baena 20. juli 2001 (23 år) 2 1 Villarreal 16 3MI Rodri 22. juni 1996 (28 år) 48 1 Manchester City 18 3MI Oihan Sancet 25. april 2000 (24 år) 3 1 Athletic Bilbao 7 4AN Álvaro Morata (Anfører) 23. oktober 1992 (32 år) 70 34 Atlético Madrid 9 4AN Gerard Moreno 7. april 1992 (32 år) 18 5 Villarreal 10 4AN Dani Olmo 7. maj 1998 (26 år) 32 7 RB Leipzig 11 4AN Nico Williams 12. juli 2002 (22 år) 12 2 Athletic Bilbao 12 4AN Joselu 27. marts 1990 (34 år) 10 5 Real Madrid 17 4AN Pablo Sarabia 11. maj 1992 (32 år) 27 9 Wolverhampton Wanderers 19 4AN Lamine Yamal 13. juli 2007 (17 år) 5 2 Barcelona 21 4AN Mikel Oyarzabal 21. april 1997 (27 år) 27 7 Real Sociedad Referencer [redigér | rediger kildetekst] ^ ""La Roja" from Miguel, Spain". 17. juni 2010. Hentet 30. juni 2010. ^ "La Roja lean to the left". FIFA. 16. juni 2009. Arkiveret fra originalen 30. oktober 2011. Hentet 4. januar 2012. ^ "Statistics – Most-capped players". European football database. Hentet 9. januar 2016. ^ a b Since 1992, squads for Football at the Summer Olympics have been restricted to three players over the age of 23, which Javier will play in 2016. The achievements of such teams are not usually included in the statistics of the international team. Eksterne henvisninger [redigér | rediger kildetekst] Spaniens fodboldlforbunds hjemmeside Wikimedia Commons har flere filer relateret til Spaniens fodboldlandshold