Spring til indhold

Sommer-OL 1948

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den XIV Olympiades Lege
VærtsbyStorbritannien London, England, Storbritannien
Deltagende lande59
Deltagende atleter4.104
(3.714 mænd, 390 kvinder)
Discipliner136 i 17 sportsgrene
Åbnings-
ceremoni
29. juli
Afslutnings-
ceremoni
14. august
Officielt åbnet afKong George VI
AtletløfteDonald Finlay
DommerløfteJohn Mark
StadionWembley Stadium

De olympiske lege 1948 foregik i London, med sejlsportskonkurrencerne i Torquay. Tyskland og Japan blev nægtet deltagelse. Sovjetunionen valgte ikke at deltage.

Det var efterkrigstid, og der var ingen penge til at bygge logi for atleterne, så de boede i barakker rundt omkring London. Og rationeringen tvang atleterne til at selv at tage mad med hjemmefra.

Stjernen blev 'den flyvende husmor' – Hollands Fanny Blankers-Koen, mor til to. Hun vandt fire guldmedaljer i 100 m løb, 200 m løb, 80 m hækkeløb og 4×100 m stafetløb. Reglerne forhindrede kvinder i at deltage i flere end tre individuelle discipliner, så hun gik muligvis glip af guld i højde- og længdespring – discipliner som hun havde verdensrekorder i.

Det var også ved OL 1948, at Emil Zátopek – det tjekkiske lokomotiv – fik sin OL-debut og sit internationale gennembrud. Han vandt guld i 5000 m og 10.000 m løb.

OL i London var det første, hvor medierettighederne blev solgt. BBC købte dem for 20.000 kroner.

Med 20 medaljer i alt havde Danmark sit bedste OL nogensinde. Måske fordi vi stillede med vores største hold nogensinde eller fordi de store nationen som Tyskland, Rusland, Japan ikke var med samt det meste af østeuropæerne heller ikke deltog i det antal de ville kunne. Dannebrog blev hejst i hele 11 vidt forskellige sportsgrene. Bl.a vandt den legendariske sejler Paul Elvstrøm sin første guldmedalje i Firefly ved sin OL-debut, og Danmark kunne bryste sig med medaljer i bl.a. spydkast, brydning, udspring, svømning og fægtning.

Top 10
Placering Land Guld Sølv Bronze Total
1  USA (USA) 38 27 19 84
2  Sverige (SWE) 16 11 17 44
3  Frankrig (FRA) 10 6 13 29
4  Ungarn (HUN) 10 5 12 27
5  Italien (ITA) 8 11 8 27
6  Finland (FIN) 8 7 5 20
7  Tyrkiet (TUR) 6 4 2 12
8  Tjekkoslovakiet (TCH) 6 2 3 11
9  Schweiz (SUI) 5 10 5 20
10  Danmark (DEN) 5 7 8 20

Danske deltagere

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Danmark ved sommer-OL 1948
  • 159 mænd
  • 20 kvinder

Danske medaljer i London 1948

5 guld, 7 sølv og 8 bronze

Medalje Navn Sport Disciplin
Guld Karen Hoff Kano & kajak 500 m enerkajak
Guld Finn Pedersen
Tage Henriksen
Carl-Ebbe Andersen
Roning Toer med styrmand
Guld Paul Elvstrøm Sejlsport Firefly
Guld Karen Margrethe Harup Svømning 100 m rygsvømning
Guld Greta Andersen Svømning 100 m fri
Sølv Frederik Kobberup Andersen Kano & kajak 1000 m enerkajak
Sølv Ejvind Hansen
Bernhard Jensen
Kano & kajak 1000 m toerkajak
Sølv Karen Lachmann Fægtning Fleuret, individuelt
Sølv Ebbe Parsner
Aage Ernst Larsen
Roning Dobbeltsculler
Sølv Helge Halkjær
Aksel Bonde Hansen
Helge Schrøder
Ib Larsen
Roning Firer uden styrmand
Sølv Karen Margrethe Harup Svømning 400 m fri
Sølv Eva Arndt-Riise
Karen Margrethe Harup
Greta Andersen
Fritze Nathansen
Svømning 4×100 m fri
Bronze Lily Carlstedt Atletik Spydkast
Bronze Svend Wad Boksning Letvægt (58-62 kg)
Bronze Axel Carl Schandorff Banecykling Sprint
Bronze Birte Christoffersen Udspring Tårnspring (10 m)
Bronze Eigil Nielsen
Viggo Jensen
Knud Børge Overgaard
Axel Pilmark
Dion Ørnvold
Ivan Jensen
Johannes Pløger
Karl Aage Hansen
Knud Lundberg
Carl Aage Præst
John Angelo Hansen
Holger Seebach
Jørgen Leschly Sørensen
Fodbold
Bronze Erik Christian Larsen
Børge Nielsen
Henry Christian Larsen
Harry Knudsen
Ib Olsen
Roning Firer med styrmand
Bronze William Berntsen
Ole Berntsen
Klaus Baess
Sejlsport Drage
Bronze Henrik Hansen Græsk-romersk brydning Weltervægt (67-73 kg)

Idrætsbegivenhederne

[redigér | rediger kildetekst]
Australieren Adrian Holmes under den olympiske bokseturnering
Uddybende Uddybende artikel: Boksning under sommer-OL 1948

Bokseturneringen havde et rekordstort antal deltagere med 206 boksere fra 38 nationer. Der blev konkurreret i de otte klassiske vægtklasser. Sydafrika blev bedste nation med 4 medaljer (to guld, en sølv og en bronze).

Kilder / eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om sport er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.