Hopp til innhald

Wikipedia:Utvald dansk artikkel/Veke 39, 2018

Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket
Georg Philipp Telemann

Georg Philipp Telemann (1681-1767) var en tysk komponist. Telemann var en af sin tids mest ansete komponister, og han var ufattelig produktiv. Netop hans store og aldeles uoverskuelige produktion var en medvirkende årsag til, at hans anseelse senere stort set helt forsvandt, før han op gennem det 20. århundrede langsomt blev rehabiliteret. Omfanget af hans produktion skyldtes dels, at han var aktiv i 75 år, dels at han havde en meget uanstrengt måde at skrive musikken på.

Hans kirkemusik omfatter 1750 kantater, over 40 passioner, 6 oratorier, 16 messer, 23 salmer såvel som motetter og andre sakrale værker. Hans verdslige musik omfatter ca. 50 operaer, kantater, ca. 1000 instrumentalværker, hvoraf der er bevaret ca. 136 orkestersuiter, 110 koncerter, foruden talrige sonater, triosonater, kvartetter mv. samt orgelværker.

Moderne forskning inddeler Telemanns værker efter TWV-numre (Telemann-Werke-Verzeichnis). Læs mere