jagt

From Middle Low German jacht.

jagt c (singular definite jagten, plural indefinite jagter)

1. hunting, shooting
2. hunt, pursuit

From Dutch jacht (“yacht”).

• yacht

jagt c (singular definite jagten, plural indefinite jagter)

1. Obsolete spelling of yacht.
   • 1839, Carl L. Harboe, Dansk Marine-ordbog, page 378:

     Spantets Höide paa Kjölen faaes ved at multiplicere tykkelsen ud og ind af Skibets Spanter ved Dækket, ... paa Skonnerter og Jagter med 1 . 80.

     (please add an English translation of this quotation)

   • 1806, Danske magazin: indeholden bidrag til den danske histories og det danske sprogs oplysning, page 22:

     Imidlertid kom 2 Svenske Jagter ud fra Slottet og vilde entret hannem, hvilke han forjagede, og med det samme kom løs.

     (please add an English translation of this quotation)

   • 1784, Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab.., Nye samling af det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs skrifter, page 470:

     Det første, jeg da foretager mig, ere de store Jagter eller Fartøier, som her nødvendig maae haves, for at bringe deres Fiskes Vahre til Kiøbstaden Bergen saa og andre Steder; hvilke Jagter ere fra 8 til 40 Læster drægtige.

     (please add an English translation of this quotation)

• IPA^(key): /jaːkt/
• IPA^(key): /jaːxt/ (northern and central Germany; now chiefly colloquial)

• Audio:

  (file)

• Rhymes: -aːkt
• Homophone: Jagd (standard, otherwise one pronunciation)

jagt

1. inflection of jagen:
   1. third-person singular present
   2. second-person plural present
   3. plural imperative

jagt f (definite singular jagti, indefinite plural jagter, definite plural jagterne or jagtene)

1. (pre-1917) alternative form of jakt