Thalamus er en dybtliggende storhjernestruktur beliggende på begge sider af tredje hjerneventrikel, der hvor hjernestammen afgår fra storhjernen. Den er udviklet fra mellemhjernen (diencefalon) og er, ligesom den underliggende hypothalamus, en vigtig struktur i mellemhjernen.
Ordet er latin og kommer af græsk thalamos 'indre værelse'.
Thalamus har form og størrelse som et hønseæg og rummer et stort antal nervecellelegemer, der indgår i hjernekredsløb af stor betydning for sansning, tænkning (kognition) og motorik.
Thalamus modtager nerveimpulser fra rygmarv, hjernestamme, lillehjerne, basalganglier og storhjernebark (cortex cerebri). Nerveimpulserne bearbejdes i thalamus og kan videreføres til bestemte områder i storhjernebarken, og disse hjernebarksområder kan virke tilbage på thalamus.
Thalamus kontrollerer dermed som en portvagt (på engelsk gatekeeper) i samarbejde med storhjernebarken hvilke nerveinformationer, der skal nå storhjernebarken, hvor informationerne ultimativt kan opstå i vores bevidsthed eller bidrage til varetagelsen af komplekse motoriske, kognitive og psykiske handlinger.
Nervecellelegemerne i thalamus kan, ud fra form og funktion, inddeles i en række kernegrupper. De vigtigste thalamiske kerner og kernegrupper er:
Nuclei anteriores indgår i det limbiske system og varetager funktioner af betydning for hukommelse og stemningsleje.
Nucleus mediodorsales er funktionelt tæt knyttet til den præfrontale cortex og varetager funktioner af betydning for tænkning og psykisk velbefindende.
Disse kerner modtager væsentlige nerveimpulser fra basalganglier og lillehjerne, som efterfølgende videresendes til den motoriske storhjernebark, og herved får betydning for motorisk kontrol og udførelse. Abnorm nerveaktivitet i en del af dette område, som også kaldes den ventrale intermediære kerne (Vim), ses ved svær rystesyge (essentiel tremor) og ved tremordominant Parkinsons sygdom. Den abnorme nerveaktivitet kan i svære tilfælde dæmpes eller modificeres med diskrete vævslæsioner eller indsættelse af hjernestimulationselektroder ved stereotaktisk neurokirurgi.
Nucleus ventralis posteromedialis modtager sanseimpulser fra ansigtet og overfører disse videre til den sensoriske hjernebark (somatosensorisk cortex). Tilsvarende modtages smagsimpulser fra tungens smagsløg som videreformidles til insula.
Nucleus ventralis posterolateralis modtager sanseimpulser fra kroppen og overfører disse videre til den sensoriske hjernebark (somatosensorisk cortex).
Corpus geniculatum mediale modtager sanseimpulser om hørelse fra det indre øre, som videresendes til den primære hørebark (auditorisk cortex).
Corpus geniculatum laterale modtager synsimpulser fra nethinden og viderefører disse til den primære synsbark i storhjernens nakkelap.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.