Operation Una

Operation Una var en opfølgende operation efter Operation Storm i begyndelsen af august 1995. Den var endt med, at Kroatiens hær nedkæmpede den selverklærede krajina-serbiske republik, der omfattede ca. 30 pct af Kroatiens internationalt anerkendte territorium.

En dansk bataljon (DANBAT) havde siden 1992 været udstationeret som bidrag til den fredsbevarende styrke UNPROFOR (United Nations Protection Force). FN-styrken blev indsat i en militær adskillelseszone mellem den kroatiske hær og de krajina-serbiske militser.

Hold 7 af DANBAT var i gang med at blive afløst af hold 8, da Operation Storm blev iværksat. Sergent Claus Gamborg fra Bravo-kompagniet på Hold 7 blev dræbt, da han kom i krydsild ved et FN-checkpoint ved byen Petrinja.

Hold 8 opfattede sig som en styrke, der var i Kroatien for at 'lukke og slukke' for missionen. Med nedkæmpelsen af krajina-serberne syntes FN-mandatet at være uaktuelt, fordi der ikke var nogen fred at bevare.

Kamphandlinger begyndte ganske overraskende den 18. september 1995, da en kroatisk brigade rykkede frem gennem Dvor for at landsætte soldater på den modsatte bred af Una, der kontrolleredes af de bosniske serbere.

Kroaterne lå tæt omkring den danske lejr, Camp Dannevirke, der rummede DANBAT's stabskompagni bestående af ca. 350 mand. Lejren kom til at ligge i krydsild og blev ramt af en række mortérgranater.

Kl. 13.15 gik en kampvognsgranat igennem en bunker. Den 20-årige Michael Madsen og den 22-årige Robin Bargholz, begge konstabler, blev dræbt og syv andre soldater såret.

Dagen efter blev seks andre danske soldater såret. Det skete, da deres pansrede mandskabsvogn blev ramt af serbiske mortérgranater under et forsøg på at evakuere Camp Bülow i byen Kostajnica.

Soldater fra det hjemrejste Hold 7 havde seks uger forinden været ude for en anden meget alvorlig hændelse.

De havde overværet, at uidentificerede mænd – efter alt at dømme kroater – var gået ind i en bygning, hvor de havde skudt ni psykisk udviklingshæmmede personer. Danskerne havde set det ske på blot 30 meters afstand.

Soldaterne havde af major Jørgen Kold, deres kompagnichef, fået ordre til ikke at foretage sig noget, fordi der ikke var nogen trussel mod de danske soldater. UNPROFOR's FN-mandat gav kun tilladelse til at bruge væbnet magt, hvis det var i selvforsvar.

Jørgen Kold blev senere kritiseret af soldater, der mente, at det var en overskridelse af enhver menneskelig moral at undlade at forhindre mordene, når man havde muligheden for det.

Hændelsen indtraf den 8. august 1995 – lige før Hold 7 skulle overlevere lejren til Hold 8. Det var fire dage efter iværksættelsen af Operation Storm. Massemordet i Dvor må derfor ses som en del af den etniske udrensning af op mod 200.000 serbere fra Krajina-regionen.

Flere højtstående kroater blev senere tiltalt ved FN's Krigsforbrydertribunal – ingen dog specifikt for mordene på de psykisk handicappede ved Dvor.

Forsvaret var ganske uvant med at forholde sig til et større antal hjemvendende soldater med mulige psykiske efterreaktioner.

Der gik seks år, før spørgsmålet om veteranerne fra Dvor overhovedet dukkede op i offentligheden. Det skete da DR-P1 bragte en radiodokumentar med titlen 'De hjemvendte fra Dvor'.

Dokumentarholdet havde talt med 55 veteraner og ca. halvdelen havde haft psykiske eftervirkninger. To havde begået selvmord. Der var blandt soldaterne i dokumentaren en generel oplevelse af, at Forsvaret havde svigtet, og af, at Hold 8 helst skulle glemmes.

"Man kan ikke sige mission accomplished," sagde en ikke-navngiven medvirkende.

"Det gik galt. Og det er måske det, man ikke rigtig vil erkende. Så har man valgt at sige: 'Så lægger vi bare låg på og håber, folk vil glemme det'."

I 2015 kom tv-dokumentaren 'Massakren i Dvor', der satte fokus på det voldsomme moralske dilemma ved at blive vidne til mord uden at have mulighed for at handle.

I mellemtiden var holdningen til psykiske efterreaktioner og den politiske prioritering af veteranspørgsmål imidlertid ændret. Det skete i løbet af årtiet efter 2002, da danske soldater var udsendt på hårde og tabsgivende missioner i Afghanistan og Irak.

Et markant udslag var etableringen i 2011 af Veterancentret som en selvstændig myndighed i Forsvaret. Det indebar bl.a en samling af militærpsykologien.

Militært set var Operation Una en del af det samarbejde mellem Kroatien og regeringshæren i Bosnien, der var med til at muliggøre Ktoatiens eliminering af den krajina-serbiske udbryderrepublik.

Kroatiske styrker var rykket ind i Bosnien, og med deres støtte var den bosniske regeringshær på fremmarch mod de bosniske serbere, der på et tidspunkt havde kontrolleret 70 pct. af Bosniens territorium.

Da den bosniske krig sluttede ved en våbenhvileaftale den 12. oktober 1995, var serbernes andel reduceret til under 50 pct. Våbenhvilen førte efter kraftigt amerikansk pres på alle parter til Dayton-fredsaftalen, der blev underskrevet den 14. december 1995.

• Krajina
• Dayton-aftalen
• Kroatiens historie
• Bosnien-Hercegovinas historie

• 'De hjemvendte fra Dvor'. Radiodokumentar på DR-P1 (14. februar 2001)
• 'Massakren i Dvor'. Dokumentarfilm af Georg Larsen og Kasper Vedsmand (2015).
• Christian Axboe Nielsen: Vi troede ikke, det kunne ske hos os (2018).