pels
Dansk
Etymologi
Fra oldnordisk pilz, via middelnedertysk pels, fra middelalderlatin pellicea, fra latin pellis (“‘skind’”).
Udtale
Substantiv
pels fælleskøn
- Hud med tæt behåring fra dyr.
- Jakke lavet af pels.
Bøjning
Bøjning af „pels“
| fælleskøn | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
| nominativ, dativ og akkusativ | pels | pelsen | pelse | pelsene |
| genitiv | pels' | pelsens | pelses | pelsenes |
Oversættelser
- tæt behåring fra dyr
|
|
|
- jakke af pels
|
|
|
Nederlandsk
Substantiv
pels hankøn
Bøjning
|
Best. Ental de pels |
Ental diminutiv pelsje |
Flertal pelzen |
Flertal diminutiv pelsjes |