gul

Fra oldnordisk gulr.

• IPA:  /ɡuːˀl/

gul (intetkøn: gult, bestemt: gule, komparativ: mere gul, superlativ: mest gul)

1. En grundfarve.

   Farven gul:

Bretonsk: melen (br) Engelsk: yellow (en) Esperanto: flava (eo) Finsk: keltainen (fi) Fransk: jaune (fr) Færøsk: gulur (fo) Græsk: κίτρινο (el) Islandsk: gulur (is) Italiensk: giallo (it) Kinesisk: 黄 (zh) (huáng) Kurdisk: zer (ku) Lettisk: dzeltens (lv) Luxembourgsk: giel  (lb)

Nederlandsk: geel (nl) Norsk: gul (no) Polsk: żółty (pl) Portugisisk: amarelo (pt) Rumænsk: galben (ro) Slovakisk: žltý (sk) Slovensk: rumen (sl) Spansk: amarillo (es) Svensk: gul (sv) Tjekkisk: žlutý (cs) Tysk: gelb (de) Ungarsk: sárga (hu)

• "gul" i Den Danske Ordbog

Fra urkurdisk *wírdis, beslægtet med persisk گل (gol).

• (Bohtan) IPA:  /gʷɘl/
  • (Milan) IPA:  /gʏl/
    • (Reshwan) IPA:  /gʏl/
  • (Hakkari) IPA:  /gʷɘl/
    • (Bahdinan) IPA:  /gʊl/
  • (Daseni) IPA:  /gʊl/
    • (Soran) IPA:  /gʊɫ/
      • (Kalhor) IPA:  /gʊɫ/

gul (گل) hunkøn

1. rose
2. (i udvidet forstand) blomst

• (låneord) çîçek
• (arveord) kulilk
• (arveord) sorgul

• Audio
  (fil)

gul

1. gavmild
2. rundhåndet

bøjning		positiv		komparativ		superlativ
uden		gul		guller		gulst
med		gulle		gullere		gulste

• „gul“ i vanDale woordenboek

• Audio
  (fil)

• IPA:  /ɡʉːl/

1. (farve) gul

Bøjning af gul

	Ubestemt		Bestemt		Flertal
	Fælleskøn	Intetkøn	Hankøn	Anden
Positiv	gul	gult	gule	gula	gula
Komparitiv	gulare
Superlativ	attributivt		gulaste
prædikativt	gulast

brun brun	röd rød	orange orange	gul gul	grön grøn	cyan cyan	blå blå	indigo indigo	violett violet	magenta magenta	vit hvid	grå grå	svart sort

• „gul“ i Lexin