Thebe (måne)
Udseende
Thebe | |
---|---|
Opdaget | |
5. marts 1979, af Stephen P. Synnott | |
Kredsløb om Jupiter | |
Afstand til Jupiter (massecenter) |
|
Halve storakse | 221 900 km |
Halve lilleakse | 221 865 km |
Excentricitet | 0,0177 |
Siderisk omløbstid | 16t 11m 16,8s |
Synodisk periode | — |
Omløbshastighed |
|
Banehældning | 3,12° i fh. t. ekliptika 0,90° i fh. t. Jupiters ækv. |
Periapsisargument; ω | — ° |
Opstigende knudes længde; Ω | — ° |
Omgivelser | |
— | |
Fysiske egenskaber | |
Diameter | 90,0 – 110 km |
Fladtrykthed | — |
Overfladeareal | 3,35·104 km² |
Rumfang | 4,7·105 km³ |
Masse | 1,500·1018 kg |
Massefylde | 3000 kg/m³ |
Tyngdeacc. v. ovfl. | 0,004 1 m/s² |
Undvigelseshastighed v. ækv. | 23 km/t |
Rotationstid | 16t 11m 16,8s |
Aksehældning | — |
Nordpolens rektascension | — |
Nordpolens deklination | — ° |
Magnetfelt | — |
Albedo | 4,7 % |
Temperatur v. ovfl. | Gnsn. -150 °C Min. — °C Maks. — °C |
Atmosfære | |
Atmosfæretryk | 0 hPa |
Atmosfærens sammensætning | — |
Thebe er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 5. marts 1979 ved hjælp af rumsonden Voyager 1, og kendes også under betegnelsen Jupiter XIV. Lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse S/1979 J 2, men i 1983 vedtog den Internationale Astronomiske Union at opkalde den efter nymfen Thebe fra den græske mytologi. Man har siden opdaget at den allerede blev fotograferet 27. februar 1979, men ikke opdaget ved den lejlighed.
Overfladen præges af mindst tre eller fire kratere af en anseelig størrelse i forhold til månens egen størrelse.
Thebe hører til den såkaldte Amalthea-gruppe, som omfatter de fire Jupiter-måner der er tættest på Jupiter. Gruppen har navn efter sit største medlem; månen Amalthea.