Spring til indhold

Schweizerkniv

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Schweizerkniv med værktøjerne udfoldede på forskellige niveau.

Schweizerkniv eller svejtserkniv er betegnelsen for en multifunktionel lommekniv oprindeligt leveret til den schweiziske hær.

Normalt har kniven – der i sin originale udgave produceres af Victorinox og Wenger (nu ejet af Victorinox) – et knivblad og forskellige værktøjer, der kan skjules i skæftet. Skæftet er almindeligvis rødt med et hvidt kors. Man valgte den røde farve for at man bedre skulle kunne finde den, hvis man taber den i sneen. Oprindelsen kan spores tilbage til Zürich omkring 1920 – de to producenter leverer årligt omkring 50.000 knive til den schweiziske hær.

Udtrykket "schweizerkniv" anvendes også til at beskrive andre typer værktøjer med flere praktiske funktioner, f.eks. software.

I knivene finder man forskellige kombinationer af værktøjer: et eller to knivblade, tandstikker, pincet, skruetrækker, phillips skruetrækker, saks, neglefil, forstørrelsesglas, kuglepen, dåseåbner, savblad. Nyeste tilføjelser er USB hukommelse, MP3-afspiller, digital højdemåler og laser pointer.

Ekstern henvisning

[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til: