Nippon Telegraph and Telephone
| Nippon Telegraph and Telephone | |
|---|---|
 | |
 | |
| Virksomhedsinformation | |
| Selskabsform | Tokushu hōjin, Kabushiki gaisha  |
| Branche | Telekommunikationsindustri |
| Grundlagt | 1. april 1985 |
| Grundlægger | Japans regering |
| Hovedsæder | Ōtemachi[1], Japan, Shinjuku, Japan, Chiyoda, Japan |
| Organisation | |
| Ejere | Nippon Telegraph and Telephone Japans regering Toyota Motor Japans finansminister[2] |
| Datterselskaber | NTT Data Group NTT Advertising NTT Solmare NTT Basic Research Laboratories Nippon Telegraph and Telephone East Nippon Telegraph and Telephone West NTT DATA, Inc. NTT Communications NTT docomo NTT Europe Ltd NTT Urban Solutions |
| Eksterne henvisninger | |
| Virksomhedens hjemmeside | |
| OpenCorporates | jp/7010001065142 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
Nippon Telegraph and Telephone Corporation (日本電信電話株式会社 Nippon Denshin Denwa Kabushiki-gaisha) (TYO: 9432 , NYSE: NTT, LSE: NPN ), almindeligvis kendt som NTT er en japansk telekommunikationsvirksomhed. Koncernen har hovedsæde i Tokyo og målt på omsætning er det Japans største telekommunikationsvirksomhed. NTT har 219.343(2012) medarbejdere.[3].
NTT er børsnoteret på børserne i Tokyo, New York og London, men den japanske stat ejer stadig 32,6 % af aktierne. Koncernen er reguleret af NTT-loven, som kræver at NTT skal tilbyde passende og stabil telekommunikation over hele Japan.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]
I 1952 blev Nippon Telegraph and Telephone Public Corporation etableret som en statsejet-monopolvirksomhed. I 1985 blev virksomheden privatiseret for at fremme konkurrencen på telekommunikationsmarkedet. I 1987 blev NTT børsnoteret for 36,8 mia. amerikanske dollar.[4][5]
Eftersom NTT ejer størstedelen af kablerne ude nær slutkunderne, så blev koncernen i 1999 delt i et holdingselskab og tre teleselskaber (NTT East, NTT West og NTT Communications).
Datterselskaber
[redigér | rediger kildetekst]NTT-koncernen består af følgende virksomheder der kan inddeles i fem segmenter. NTT East, NTT West, NTT Communications, NTT DoCoMo og NTT Data udgår de væsentligste datterselskaber. NTT DoCoMo og NTT Data er også børsnoterede selskaber.
Regionale
[redigér | rediger kildetekst]
Langdistance og internationale
[redigér | rediger kildetekst]Mobiltelefoni
[redigér | rediger kildetekst]- NTT DoCoMo (60,24 %)
Data (systemintegration)
[redigér | rediger kildetekst]- NTT Data
- NTT Comware
- NTT Software
- NTT IT
Informationssikkerhed
[redigér | rediger kildetekst]- NTT Com Security (tidligere Integralis)[6]
R&D faciliteter [7]
[redigér | rediger kildetekst]- Service innovation Laboratory Group
- Service evolution Laboratories
- Media intelligence Laboratories (Yokosuka)
- Software innovation center (Yokosuka)
- Secure Platform Laboratories
- Information Network Laboratory Group
- Science and Core Technology Laboratory Group
- Network Innovation Laboratories (Yokosuka)
- Microsystem Integration Laboratories (Atsugi)
- Photonics Laboratories (Atsugi)
- Communication Science Laboratories (Keihanna)
- Basic Research Laboratories (Atsugi)
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ "Financial Results Release for the Fiscal Year ended March 31, 2011" (PDF). Nippon Telegraph and Telephone Corporation. 13. maj 2011. Hentet 29. juli 2011.
- ^ Vartan, Vartanig G. (9. november 1987). "Market Place; Big Stock Sale By Japanese". The New York Times.
- ^ MSNBC.msn.com
- ^ "Integralis". Arkiveret fra originalen 26. februar 2011. Hentet 23. april 2021.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 24. maj 2013. Hentet 29. september 2014.
- Annual Report 2010 Arkiveret 23. oktober 2014 hos Wayback Machine, Nippon Telegraph and Telephone Corporation, March 31, 2010.
- Japan's Telecom Privatization Finished Arkiveret 15. februar 2006 hos Wayback Machine
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- NTT Group Arkiveret 27. februar 2011 hos Wayback Machine