Melanie Schlanger
Melanie Schlanger | |
---|---|
Kæle/øgenavn | Mel |
Født | Melanie Renee Schlanger 31. august 1986 (38 år) Nambour, Queensland, Australien, Sunshine Coast, Queensland, Australien |
Højde | 176 cm |
Vægt | 65 kg |
Ægtefælle | Chris Wright (fra 2014) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Immanuel Lutheran College, Buderim[1] |
Beskæftigelse | Svømmer |
Deltog i | Commonwealth Games 2014, Svømning under sommer-OL 2012 – 4 x 200m fri kvinder, Svømning under Sommer-OL 2008 - 4x100m Fri Kvinder, Svømning under Sommer-OL 2012 - 4 x 100m fri kvinder, Svømning under Sommer-OL 2012 – 4 x 200m fri kvinder med flere |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Medal of the Order of Australia (2009) |
Eksterne henvisninger | |
Melanie Schlangers hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Melanie "Mel" Renée Schlanger (født 31. august 1986), nu Melanie Wright, er en australsk tidligere svømmer, der først svømmede for sit land ved internationale stævner i 2006. Hun deltog i to olympiske lege, inden hun indstillede sin aktive karriere i 2015.
Svømmekarriere
[redigér | rediger kildetekst]Hendes første internationale succes kom, da hun var med på holdet, der blev verdensmestre i 4×100 m stafet i 2007.[2] Samme år var hun med til at sætte verdensrekord i samme disciplin på kortbane.
Ved OL 2008 i Beijing svømmede var hun med i stafet for Australien i både 100 meter fri og 200 meter fri. I førstnævnte blev australierne nummer tre i indledende heat, og i finalen blev det til bronzemedaljer, idet de måtte se verdensrekordholderne fra Holland tage guldet og amerikanere sølvet.[3] I 200 m-stafetten svømmede Schlanger kun indledende heat, hvor en tredjeplads var tilstrækkeligt til at gå i finalen. Her var det Steph Rice, Bronte Barratt, Kylie Palmer og Linda MacKenzie, der repræsenterede Australien og vandt guld i verdensrekordtiden 7.44,31 minutter foran Kina og USA.[4]
Hun repræsenterede igen Australien ved Sommer-OL 2012 i London, hvor stillede op i tre stafetkonkurrencer samt 100 m fri individuelt. Her vandt hun sit indledende heat og ligeledes semifinalen, mens hun i finalen var 0,03 sekund fra bronzemedaljen som nummer fire.[5] I 100 meter fri stafet var hun ikke med indledende heat, men i finalen svømmede hun sidste tur, da australierne vandt i ny olympisk rekord med tiden 3.33,15 minutter, foran Holland og USA. De tre øvrige australiere i finalen var Alicia Coutts, Cate Campbell og Brittany Elmslie.[6] Også i 200 meter fri stafet svømmede Schlanger kun finalen, hvor hun på andenturen bragte australierne i spidsen, men på sidste tur overhalede amerikanerne dem og vandt guld, mens australierne fik sølv og Frankrig bronze.[7] Endelig svømmede hun sidsteturen i finalen i 4×100 m medley, hvor de amerikanske svømmere havde skabt for stort et forspring, til at hun kunne indhente dem, men hun vandt her endnu en sølvmedalje, mens Japan blev nummer tre.[8]
I 2014 var hun med til at sætte verdensrekord i 4×100 m fri, da det australske hold svømmede på 3.30,98 minutter i Glasgow.[9] Ved VM i 2015 i Kazan var hun med på holdet i 4×100 m fri, der vandt guld, samt på holdet i 4×100 m medley, der vandt bronze.[2]
Privat
[redigér | rediger kildetekst]Mel Schlanger blev gift med svømmeren Chris Wright, der ligeledes deltog i OL 2012.[10]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ a b Melanie Wright - Medals breakdown, fina.org, hentet 21. maj 2021
- ^ 4 x 100 metres Freestyle Relay, Women, olympedia.org, hentet 21. maj 2021
- ^ 4 x 200 metres Freestyle Relay, Women, olympedia.org, hentet 21. maj 2021
- ^ 100 metres Freestyle, Women, olympedia.org, hentet 21. maj 2021
- ^ 4 x 100 metres Freestyle Relay, Women, olympedia.org, hentet 21. maj 2021
- ^ 4 x 200 metres Freestyle Relay, Women, olympedia.org, hentet 21. maj 2021
- ^ 4 x 100 metres Medley Relay, Women, olympedia.org, hentet 21. maj 2021
- ^ Mel Schlanger, olympedia.org, hentet 21. maj 2021
- ^ Chris Wright, olympedia.org, hentet 21. maj 2021
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Melanie Schlangers profil på Olympics.com (engelsk)
- Melanie Schlangers profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Melanie Schlangers profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Melanie Schlangers profil på Olympedia (engelsk)
- Melanie Schlangers profil hos Australiens Olympiske Komité (engelsk)
- Melanie Schlangers profil hos FINA (engelsk)
- Melanie Schlangers profil på swimrankings.net (engelsk)
- Født i 1986
- Levende personer
- Svømmere fra Australien
- Deltagere for Australien ved sommer-OL 2012
- Deltagere for Australien ved sommer-OL 2016
- Medaljevindere ved sommer-OL 2012
- Medaljevindere ved sommer-OL 2016
- Olympiske medaljevindere i svømning
- Olympiske mestre fra Australien
- Olympiske sølvmedaljevindere fra Australien
- Olympiske bronzemedaljevindere fra Australien