Spring til indhold

M'Zab-dalen

Koordinater: 32°29′N 3°41′Ø / 32.483°N 3.683°Ø / 32.483; 3.683
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
UNESCO Verdensarvsområde
M'Zab dalen
Ghardaia i M'Zabdalen
Land Algeriet
Typekultur
StedAlgeriet
Kriteriumii, iii, v
Reference188
RegionUNESCOs Verdensarvsliste (Afrika)
Indskrevet1982

32°29′N 3°41′Ø / 32.483°N 3.683°Ø / 32.483; 3.683 M'Zab (eller Mzab) er en region i provinsen Ghardaïa i Algeriet. Den 10 km lange dal, som ligger i Sahara i den centrale del af Algeriet har ca 120.000 indbyggere som fortsat lever i traditionelle bysamfund med egne love og skikke.

Mozabittene, som indbyggerne kaldes, er en berbisk folkegruppe, og tilhører ibadiretningen inden for islam. Mozabittene har boet i området siden stenalderen, og blev omvendt til islam ved mødet med Rostomiddynastiet. Rostomiderne blev efterhånden integreret med Mozabittene.

Ghardaïa-provinsen i Algeriet

I området findes fem muromkransede byer, såkaldte ksourer. Hver ksour har en central moské som indeholder fødevarelager og er bygget som et sidste, indre fæstningsværk indenfor bymuren. Minareten fungerede som vagttårn. Udenfor bymuren ligger særprægede gravpladser som afspejler den samme samfundsstruktur som byerne. Mozabittene holder om sommeren til i lejre udenfor byen. Den største by er Ghardaïa. De øvrige er: Beni Isguen, Melika, Bou Noura og El Ateuf. Specielt for Beni Isguen er, at kun muslimer tillades at overnatte i byen.

Ettersom M'zab ligger langt fra andre beboede dele af Algeriet, er både den materielle og den samfundsmæssige kultur forholdsvis uforandret.

Eksterne kilder og henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]