Spring til indhold

Ludvig 8. af Frankrig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ludvig 8.
(Ludvig Løven)
Ludvig 8.'s segl
Konge af Frankrig
Kroning6. august 1223
Domkirken i Reims
Regerede14. juli 1223 – 8. november 1226
ForgængerFilip 2. August
EfterfølgerLudvig 9.
ÆgtefælleBlanka af Kastilien
BørnMed Blanka:
HusHuset Capet
FarFilip 2. August af Frankrig
MorIsabella af Hainaut
Født5. september 1187
Paris, Frankrig
Død8. november 1226 (39 år)
Montpensier, Auvergne, Frankrig
HvilestedSaint-Denis Basilikaen
ReligionRomersk-katolsk

Ludvig 8. (fransk: Louis VIII kaldet Ludvig Løven fransk: Louis le Lion; født 5. september 1187 i Paris, død 8. november 1226 i Montpensier) var konge af Frankrig fra 14. juli 1223 til sin død. Han var søn af Filip 2. August af Frankrig og Isabella af Hainaut.

Han ligger begravet i Saint-Denis Basilikaen.

Kronprins og modkonge i England

[redigér | rediger kildetekst]

Kun 12 år gammel blev han i 1200 gift med Blanka af Kastilien som resultat af en aftale mellem Kong Filip 2. August af Frankrig og Blankas onkel Kong Johan af England.

Som prins ledede han i 1216 en invasion af England efter at baronerne, som havde gjort oprør mod kong Johan tilbød ham den engelske trone. Han blev udråbt til konge af England i London i maj 1216. Sommeren 1216 kontrollerede Ludvig mere end det halve af England, og den skotske konge Alexander 2. anerkendte ham som sin nye overherre i stedet for Johan. Men Ludvig opnåede aldrig at blive kronet som engelsk konge.

Efter kong Johans død forlod stadig flere af Ludvigs støtter ham til fordel for Johans søn Henrik 3. I 1217 opgav Ludvig kampen om den engelske trone og skrev under på Lambeth-traktaten, hvorved han accepterede, at han aldrig havde været retmæssig konge af England.

Konge af Frankrig

[redigér | rediger kildetekst]

Ludvig 8. efterfulgte sin far Filip 2. August som konge af Frankrig ved dennes død 14. juli 1223. Han blev kronet samme år i Reims. Som konge videreførte han krigen mod Henrik 3. på fransk jord ved at angribe den engelske konges franske besiddelser. I 1226 ledede han et hærtog mod grevskabet Toulouse. Toulouse var formelt set et len under den franske krone, men den lokale greve Raymond 7. var blevet bandlyst af Den katolske kirke fordi han tolererede katharerne. Felttoget blev regnet som en succes men fik ingen varig betydning bortset fra, at kongen på vejen indtog byen Avignon, som dermed kom til at høre under den franske konge i stedet for den tysk-romerske kejser. Efter hjemkomsten til Paris blev Kong Ludvig syg af dysenteri, han døde 8. november 1226 på slottet i Montpensier i Auvergne. Han blev gravlagt i Saint-Denis Basilikaen uden for Paris.

Ægteskab og børn

[redigér | rediger kildetekst]

Gift i år 1200 med Blanka af Kastilien (1188-1252)

Børn:

  1. Blanka (1205 – døde kort efter).[1]
  2. Filip (9. september 1209 – før juli 1218), forlovet i juli 1215 med Agnes af Donzy.
  3. Alfons (f. and d. Lorrez-le-Bocage, 26. januar 1213), tvilling til Johan.
  4. Johan (f. and d. Lorrez-le-Bocage, 26. january 1213), tvilling til Alfons.
  5. Ludvig 9. (Poissy, 25. april 1214 – 25. august 1270, Tunis), konge af Frankrig efter sin far.
  6. Robert, (25. september 1216 – 9. februar 1250, dræbt under Slag, Manssurah, Egypten), greve af Artois.
  7. Filip (20. februar 1218 – 1220).[2]
  8. Johan (21. juli 1219 – 1232), greve af Anjou og Maine; forlovet i marts 1227 med Yolanda af Bretagne.
  9. Alfons (Poissy, 11. november 1220 – 21. august 1271, Corneto), greve af Poitou og Auvergne, og gennem ægteskab, greve af Toulouse.
  10. Filip Dagobert (20. februar 1222 – 1232[3]).
  11. Isabella (marts 1224[4] – 23. februarr 1270).
  12. Stefan (slutningen af 1225[5] – begyndelsen af 1227[6]).
  13. Karl 1. Sicilien (21. marts 1226 – 7. januar 1285), greve af Anjou and Maine, gennem ægteskab greve af Provence og Folcalquier, og konge af Sicilien.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
 Wikimedia Commons har medier relateret til:

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Kerrebrouck records the birth of this daughter, and her death soon after her birth. P. Van Kerrebrouck, Les Capétiens 987-1328, Villeneuve d'Asq, 2000, p. 124; Père Anselme notes [une] fille née en 1205 et mourut jeune as the eldest child of Louis VIII and Blanche of Castile. Père Anselme, Tome I, p. 83.
  2. ^ His existence is disputed.
  3. ^ The Chronicle of Alberic de Trois-Fontaines records the death in 1232 of "duo de fratribus regie Francie, Iohannes et Dagobertus". Chronica Albrici Monachi Trium Fontium 1232, Monumenta Germaniæ Historica Scriptorum, vol. XXIII, p. 930.
  4. ^ The Chronicon Turonense records the birth in 1224 "mense martio" of "Isabellis, filia Ludovici Regis Franciæ". Chronicon Turonense, Recueil des historiens des Gaules et de la France, vol. XVIII, p. 305.
  5. ^ The Chronicon Turonense records the birth in 1225 (at the end of the text dealing with events in that year) of "Stephanus, Ludovici Regis Francorum filius" and his baptism in Paris. Chronicon Turonense, Recueil des historiens des Gaules et de la France, vol. XVIII, p. 313. He must have been born after the testament of King Louis VIII dated June 1225 which only names five (surviving) sons. Layettes du Trésor des Chartes, vol. II, 1710, p. 54.
  6. ^ The Chronicon Turonense records that King Louis VIII left six sons (in order) "Ludovicum primogenitum, Robertum, Amfulsum, Johannem, Dagobertum id est Philippum, et Stephanum" and one daughter "Isabellam" when he died. Chronicon Turonense, Recueil des historiens des Gaules et de la France, vol. XVIII, p. 317.
Foregående: Konge af Frankrig
1223-1226 		Efterfølgende:
Filip 2. August Ludvig 9.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Ludvig_8._af_Frankrig&oldid=11214715"