Hipparchos
| Hipparchos | |
|---|---|
.jpg)
| |
| Personlig information | |
| Født | Ἵππαρχος  190 f.v.t. Nikæa, Tyrkiet/Roman Asia Minor |
| Død | 120 f.v.t. Rhodos, Grækenland |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Astronom, matematiker, geograf |
| Fagområde | Astronomi |
| Kendte værker | Hipparchus star catalog[1], Schröder–Hipparchus number[2], On Sizes and Distances[3], Mod Eratosthenes geografi, Om legemer nedbåret af deres vægt med flere |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | International Space Hall of Fame (2004) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Hipparchos (græsk: Ἵππαρχος, Hipparkhos; ca. 190 f.Kr. – ca. 120 f.Kr.) var en græsk astronom, geograf og matematiker. Han mente ligesom Aristoteles, at Jorden var verdens centrum. Hipparchos arbejdede meget med Solens og Månens bevægelser rundt om Jorden. Arbejdet medførte, at det blev lettere at forudsige sol- og måneformørkelser.
Da der viste sig en ny stjerne i Skorpionen i 134 f.Kr., begyndte Hipparchos at observere stjernernes positioner. Hans eneste redskab var hans øjne. Hipparchos observerede mere end 850 stjerner og skrev deres positioner ned i sit Stjernekatalog. Han inddelte stjernerne i lysstyrkeklasse, der var 6 klasser fra 1 (som var de stjerner som lyste kraftigste) til 6 (som var de stjerner der lyste svagest). Hipparchos Stjernekatalog bruges stadig i dag.
I forbindelse med udarbejdelsen af stjernekataloget opdagede han en systematisk afvigelse fra tidligere optegnelser foretaget af bl.a. babylonere og blev den første, der beskrev præcessionen af jævndøgnspunkterne.
Der blev i 2006 knyttet bånd mellem Hipparchos og konstruktionen af Antikythera-mekanismen.[4]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Nature 444, 534-538 (30 November 2006): In search of lost time. Citat: "...How can the capacity to build a machine so magnificent have passed through history with no obvious effects?...three-dimensional reconstructions of the fragments have turned up a new aspect of the mechanism that is both stunningly clever and directly linked to work by Hipparchus..."
Se også
[redigér | rediger kildetekst] |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |