Spring til indhold

Hengyang

Koordinater: 26°53′48″N 112°35′08″Ø / 26.89676°N 112.58568°Ø / 26.89676; 112.58568
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Et af de større vejkryds i Henyang
Hengyangs beliggenhed i Hunan
Hengyang er også navnet på et amt i præfekturet.

Hengyang (kinesisk skrift: 衡 阳 / 衡 陽, pinyin: Héngyáng, tidligere Hengzhou (Hengchow), er den næststørste by i Hunanprovinsen i Kina. Den er en by på præfekturniveau og ligger ved floden Xiangjiang ca. 500 km syd for Changsha, Hunans hovedstad. Præfekturet har et areal på 15.302 km² og en befolkning på 7.490.000 indbyggere (2007). Hengyang er en travl og hurtigt voksende industriby og Hunans vigtigste trafikknudepunkt. Der er især kemisk industri, virksomheder for landbrugs- og mineudstyr, tekstiler, papir og fødevareindustri. Der er bly-, zink-, kul- og tinminer i området.

Administrative enheder

[redigér | rediger kildetekst]

Hengyang består af fem bydistrikter, to byamter og fem amter:

  • Bydistriktet Yanfeng (雁峰区), 93 km², 200.000 indbyggere, sæde for lokalregeringen;
  • Bydistriktet Zhuhui (珠晖区), 227 km², 270.000 indbyggere;
  • Bydistriktet Shigu (石鼓区), 112 km², 200.000 indbyggere;
  • Bydistriktet Zhengxiang (蒸湘区), 111 km², 210.000 indbyggere;
  • Bydistriktet Nanyue (南岳区), 179 km², 50.000 indbyggere;
  • Amtet Hengyang (衡阳县), 2.502 km², 1,12 millioner indbyggere;
  • Amtet Hengnan (衡南县), 2.621 km², 1,0 millioner indbyggere;
  • Amtet Hengshan (衡山县), 936 km², 410.000 indbyggere;
  • Amtet Hengdong (衡东县), 1.926 km², 670.000 indbyggere;
  • Amtet Qidong (祁东县), 1.871 km², 920.000 indbyggere;
  • Byamtet Changning (常宁市), 2.052 km², 820.000 indbyggere;
  • Byamtet Leiyang (耒阳市), 2.649 km², 1,22 millioner indbyggere.

Jingguangbanen, som er toglinjen mellem Beijing i nord og Guangzhou i syd, har stoppested her. Den passerer blandt andet også Shijiazhuang, Handan, Zhengzhou, Wuhan, Changsha og Shaoguan.

Kinas rigsvej 107 fører gennem området. Den løber fra Beijing til Shenzhen (ved Hongkong, og passerer provinshovedstæderne Shijiazhuang, Zhengzhou, Wuhan, Changsha og Guangzhou.

Kinas rigsvej 322 begynder i Hengyang og fører via Guilin og Nanning i den autonome region Guangxi frem til grænsen til Vietnam ved Venskabsporten.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

26°53′48″N 112°35′08″Ø / 26.89676°N 112.58568°Ø / 26.89676; 112.58568