Spring til indhold

Franco Basaglia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Franco Basaglia
Franco Basaglia 1979
Personlig information
Født11. marts 1924 Rediger på Wikidata
Venedig, Italien Rediger på Wikidata
Død29. august 1980 (56 år) Rediger på Wikidata
Venedig, Italien Rediger på Wikidata
DødsårsagKræft Rediger på Wikidata
GravstedSan Michele kirkegård Rediger på Wikidata
Politisk partiPartito Socialista Italiano Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedUniversità degli Studi di Padova Rediger på Wikidata
BeskæftigelsePsykiater, antropolog, eksistentialistisk terapeut, neurolog Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverUniversitetet i Parma Rediger på Wikidata
ArbejdsstedParma Rediger på Wikidata
Påvirket afJean-Paul Sartre Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Franco Basaglias hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Franco Basaglia (født 11. marts 1924 ; død 29. august 1980) var en italiensk psykiater, neurolog og professor, der foreslog at afvikle af de psykiatriske hospitaler, og som blev en pioner inden for moderne tanker om mental sundhed[1]. Basaglia blev særligt kendt som grundlægger af den demokratiske psykiatri[2], og han betragtes ikke alene som den mest indflydelsesrige italienske psykiater fra det 20. århundrede, men også som en af historiens største psykiatere[3].

Basaglia var i sine tidlige år især inspireret af eksistentiel psykiatri, men senere blev han en de vigtigste repræsentanter for antipsykiatrien sammen med David Cooper.[4] Basaglia accepterede ikke forestillingen om, at psykiske lidelser har biologiske årsager, og han så dem i stedet som socialt og kulturelt skabte problemer[1]. Psykiatriens vigtigste opgave var derfor at hjælpe patienterne med at integrere sig i samfundet, i stedet for at medicinere eller tvangsindespærre dem. Basaglia bliver i dag set som en af de afgørende personer for udviklingen af recovery-tanken i psykiatrien[5].

  • Che cos'è la psichiatria?, 1967, Einaudi
  • L'istituzione negata, Turin, 1968, Einaudi
  • Morire di classe, Turin, 1969, Einaudi
  • Il malato artificiale, Turin, 1969, Einaudi
  • La maggioranza deviante (med Franca Ongaro), Turin, 1971, Einaudi
  • Corso di aggiornamento per operatori psichiatrici, 1979
  • La chiusura dell'ospedale psichiatrico, 1976
  • Le contraddizioni della comunità terapeutica, 1970
  • La distruzione dell'ospedale psichiatrico come luogo di istituzionalizzazione, 1964
  • Scritti vol. 2: 1968-1980. Dall'apertura del manicomio alla nuova legge sull'Assistenza psichiatrica, Einaudi, Torino
  • La violenza, Vallecchi, Flowrence, 1978
  • L'utopia della realtà Turin, Einaudi.
  1. ^ a b "Franco Basaglia: En banebrydende psykiater" fra Udforsksindet.dk
  2. ^ Jürgen Härle. Die demokratische Psychiatrie in Italien. Modell oder Utopie, Munich 1988.
  3. ^ Mosher L.R.; Cox, Enid Opal (February 1991). "Psychiatry Inside Out: Selected Writings of Franco Basaglia". Community Mental Health Journal. 27 (1): 85–88.
  4. ^ Antipsykiatri i Den Store Danske på lex.dk af Thorkil Sørensen
  5. ^ "The Roots of the Recovery Movement in Psychiatry, Lessons Learned" Arkiveret 1. oktober 2022 hos Wayback Machine fra Idunn.no − Scandinavian University Press (Universitetsforlaget)