Coprinus
Coprinus | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Fungi (Svampe) |
Række | Basidiomycota (Basidiesvampe) |
Klasse | Basidiomycetes (Basidieklassen) |
Orden | Agaricales (Bladhat-ordenen) |
Familie | Agaricaceae (Champignon-familien) |
Slægt | Coprinus (O.F.Müll.) Gray (1797) |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Coprinus er en lille slægt af paddehat-dannende svampe der bl.a. inkluderer den groft krumskællede stor parykhat (Coprinus comatus) og flere af dens nære slægtninge. Indtil 2001 var Coprinus en stor slægt der bestod af alle paddehat-arter, hvis lameller går i opløsning for at frigive deres sporer. Den sorte blæklignende væske, som dette skaber, gav disse arter deres almindelige navn "blækhatte".
En molekylær fylogenetisk undersøgelse baseret på DNA-data viste imidlertid, at Coprinus comatus var en fjern slægtning til de fleste andre medlemmer af Coprinus og var tættere på slægter i Champignon-familien (Agaricaceae). Da Coprinus comatus er typeart for slægten Coprinus, var det kun denne art og dens nære slægtninge C. sterquilinus og C. spadiceisporus der kunne beholde slægtens navn. [1]
De fleste arter af Coprinus blev derfor omklassificeret og placeret hver for sig i tre slægter i Psathyrellaceae: Coprinellus, Coprinopsis og Parasola.[1] Coprinus og disse adskilte slægter omtales nu samlet som coprinoidsvampe.
Etymologi
[redigér | rediger kildetekst]Fra oldgræsk κόπρινος (kóprinos, “hører til møg/gødning”), med hentydning til dens habitat.
Arter i Danmark
[redigér | rediger kildetekst]Danske arter af slægten omfatter:
- Coprinus comatus (stor parykhat)
- Coprinus plicatilis (hjul-blækhat)
- Coprinus sterquilinus (møg-parykhat)
-
Stor parykhat (Coprinus comatus). En almindelig svamp i Danmark.
-
Hjul-blækhat (Coprinus plicatilis). Sjældent set.
-
Møg-parykhat (Coprinus sterquilinus). Arten er meget sjælden i Danmark og angivet på den danske rødliste som VU (sårbar).
Udvalgte tidligere arter
[redigér | rediger kildetekst]- Coprinus atramentarius - nu Coprinopsis atramentaria (Almindelig blækhat)
- Coprinus micaceus - nu Coprinellus micaceus (Glimmer-blækhat)
- Coprinus plicatilis - nu Parasola plicatilis (Plæne-hjulhat)
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne links
[redigér | rediger kildetekst]- "The Genus Coprinus: The Inky Caps" af Michael Kuo, MushroomExpert.com, februar 2005.
- Studies in Coprinus: Coprinus site of Kees Uljé – taksonomi og nøgler til coprinoidsvampe.
- Fungus of the Month for May 2004: Coprinus comatus, the shaggy mane af Tom Volk, TomVolkFungi.net.