Christoph Martin Wieland

Christoph Martin Wieland
Rokoko
Christoph Martin Wieland; Rokoko
	Wielands portræt ved Ferdinand Jagemann, 1805.
Personlig information
Født	5. september 1733 ; Oberholzheim, Baden-Württemberg, Tyskland
Død	20. januar 1813 (79 år) ; Weimar, Thüringen, Tyskland
Nationalitet	Tysk
Far	Thomas Adam Wieland
Mor	Regine Catherine Kick
Uddannelse og virke
Uddannelsessted	Eberhard Karls Universität Tübingen (1750-1752),; Kloster Berge Skole
Medlem af	Det Preussiske Videnskabsakademi,; Académie des Inscriptions et Belles-Lettres (1803-1819),; Akademie gemeinnütziger Wissenschaften,; Bayerische Akademie der Wissenschaften
Beskæftigelse	Juridisk digter, universitetsunderviser, oversætter, forfatter, digter
Arbejdsgiver	Erfurt Universitet (fra 1769)
Elever	Friedrich Ferdinand Konstantin von Sachsen-Weimar-Eisenach, Karl August
Påvirket af	Claude Joseph Dorat
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Ridder af Æreslegionen,; Sankt Annas Orden
Signatur
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Christoph Martin Wieland (født 5. september 1733 i Oberholzheim ved Laupheim i Baden-Württemberg, død 20. januar 1813 i Weimar) var en tysk digter, oversætter og udgiver i oplysningstiden.

Wieland hørte – ved siden af Gotthold Ephraim Lessing, Georg Christoph Lichtenberg og Immanuel Kant – til de betydeligste forfattere i oplysningstidens tysksprogede område og den ældste af de såkaldte Viergestirns von Weimar ('de fire stjerner fra Weimar'; de tre øvrige var Johann Gottfried Herder, Johann Wolfgang Goethe og Friedrich Schiller).)

Han var søn af en protestantisk præst. Som 12-årig skrev han vers på latin og sit modersmål samt fik en omfattende uddannelse. Mellem 1747 og 1749 besøgte han den stærkt pietistiske skole i Klosterbergen ved Magdeburg, men læste samtidigt fritænkerskrifter. Under indflydelse af sin slægting Sophie von Gutermann (siden Sophie von La Roche) styrkedes han i sine strengt idealistiske forsætter og begyndte 1750 at digte for alvor. Da Wieland i to år havde gjort juridiske studier ved Tübingens universitet, kom han 1752-54 i digteren Johann Jakob Bodmers hjem i Zürich og var i yderligere fem års tid informator i samme by samt et år i Bern, hvor han stod i fortroligt forhold til Julie Bondeli, som siden blev Jean-Jacques Rousseaus veninde.

1760 blev han ansat som kancellidirektør i Biberach i Baden-Württemberg. Hos greve Stadion på det nærtliggende Warthausen slot fandt han 1762 en omgangskreds der med engelsk og fransk fritænkeri havde en gennemgribende virkning på ham. Han opgav sin tidligere mystisk-asketiske livsopfattelse og antog en mere frisindet livsfilosofi.^[1] Han giftede sig 1765 med Anna Dorothea von Hillenbrand. Wieland blev 1769 udnævnt til professor i filosofi og regeringsråd i Erfurt og valgtes 1772 af hertuginde Anna Amalia af Braunschweig-Wolfenbüttel som opdrager for arveprinsen Karl August af Weimar og dennes broder Konstantin.

I Weimar blev Wieland ven med Goethe og Herder og andre kulturpersonligheder. I Weimar udgav han månedsskriftet Der teutsche Merkur (1773-89) og dets fortsættelse Neuer deutscher Merkur (1790-1810). Hans andet tidskrift, Attisches Museum (1796 -1801), fortsatte med Neues attisches Museum (1802-10).

Wieland oversatte også flere værker af Shakespeare, Horats, Lukian og Euripides til tysk.

Kilder

Wieland, Christoph Martin i Nordisk familjebok (2. udgave, 1921)

Noter

^ Fra denne tid stammer hans sætning: Nicht Liebe und Geist, sondern Geld und Verstand herrschen in der Welt, ja wer mit den Idealen wirklich Ernst macht, ist sicher, elend zu werden ("Ikke kærlighed og ånd, men penge og forstand hersker i verden; ja den, der tager idealerne alvorligt, er sikker på elendigheden").

Eksterne henvisninger

Wieland, Christoph Martin i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928) Opslag af Carl Behrens
Sider om Wieland på Wikiquote og Wikisource; desuden omfattende links og litteratur på den tyske Wikipediaside.

Spire

Denne biografi om en tysker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[1] Fra denne tid stammer hans sætning: Nicht Liebe und Geist, sondern Geld und Verstand herrschen in der Welt, ja wer mit den Idealen wirklich Ernst macht, ist sicher, elend zu werden ("Ikke kærlighed og ånd, men penge og forstand hersker i verden; ja den, der tager idealerne alvorligt, er sikker på elendigheden").

[1]