Elara (måne)
Elara er en af planeten Jupiters måner. Den blev opdaget 2. januar 1905 af Charles Dillon Perrine som observerede den fra Lick-observatoriets Crossley reflekterende teleskop, som han for nylig havde forbedret. Elara er den ottende-største måne der kredser om Jupiter.
Elara | |
---|---|
Opdaget | |
2. januar 1905, af Charles Dillon Perrine | |
Kredsløb om Jupiter | |
Afstand til Jupiter (massecenter) |
|
Halve storakse | 11 683 120 km |
Halve lilleakse | 11 508 393 km |
Excentricitet | 0,1723 |
Siderisk omløbstid | 257d 23t 38m 14,3s |
Synodisk periode | – |
Omløbshastighed |
|
Banehældning | 29,20° i fh. t. ekliptika 30,66° i fh. t. Jupiters ækv. |
Periapsisargument; ω | – ° |
Opstigende knudes længde; Ω | – ° |
Omgivelser | |
– | |
Fysiske egenskaber | |
Diameter | 86,0 km |
Fladtrykthed | – |
Overfladeareal | 2,32·104 km² |
Rumfang | 3,33·105 km³ |
Masse | 8,700·1017 kg |
Massefylde | 2600 kg/m³ |
Tyngdeacc. v. ovfl. | 0,031 m/s² |
Undvigelseshastighed v. ækv. | – km/t |
Rotationstid | 12t 0m 0,0s |
Aksehældning | ? |
Nordpolens rektascension | – |
Nordpolens deklination | – ° |
Magnetfelt | – |
Albedo | 4 % |
Temperatur v. ovfl. | Gnsn. -150 °C Min. – °C Maks. – °C |
Atmosfære | |
Atmosfæretryk | 0 hPa |
Atmosfærens sammensætning | – |
I mange år blev den officielt kaldt Jupiter VII, om end nogen uofficielt brugte navnet "Hera" om den. Først i 1975 vedtog den Internationale Astronomiske Union at opkalde den efter Elara; en af Zeus' elskerinder og mor til giganten Tityos ifølge den græske mytologi.
Den har en gennemsnitlig radius på kun 43 kilometer , hvilket svarer til ca. 2% af Europas størrelse. Den er dog halvt så stort som Himalia, så det er den næststørste måne i Himalia-gruppen.
Elara hører til den såkaldte Himalia-gruppe, som i alt omfatter fem måner, alle med omløbsbaner omkring Jupiter der ligner Himalias omløbsbane.