Da informationsbegrebet i sig selv spænder vidt og har forbindelser til begreber som viden og erkendelse, er en række klassiske filosofiske problemer blevet reformuleret i lyset af informationsteknologiens og informationsvidenskabernes udvikling.
Naturfilosofisk har det været diskuteret, om information er et basalt ontologisk træk ved naturen på linje med tid, rum, stof, energi og kraft, eller om information altid må bero på en menneskelig iagttager, hvis sansninger eller målinger skaber information i form af fortolkede data.
Ifølge én tradition, der går tilbage til Kant, må vi skelne mellem, hvad naturen er i sig selv, og hvad den er for os som et led i erkendelsens arbejde. Ud fra dette synspunkt bør man altid vare sig for at projicere forstandens kategorier ud i naturen selv, og meget taler for, at information som fænomen altid er et moment af den menneskelige erkendelses praksis. I så fald rummer naturen ikke information i sig selv, den bliver kun til for et subjekt, der kan skabe og forholde sig til information. At tale om information i naturen, eller at hævde, at maskiner kan være intelligente og forstå meningen med deres "egen" informationsbehandling, er at hypostasere begrebet information, dvs. fejlagtigt at opfatte et abstrakt begreb som en selvstændig realitet.
Ifølge en anden tradition, som går tilbage til Aristoteles og føres videre med Darwin, er den menneskelige erkendelse selv indfældet i naturen og rummer mulighed for at genopdage de former, naturen frembringer i erkendelsen selv. Her indrømmes det, at vi frembringer information ved at udforske, iagttage, måle osv., men det forhindrer ikke naturen i også at rumme information. Biologisk information er dannet i en lang evolutionsproces, og informationen er dermed iboende naturen. Dyr og mennesker er som naturvæsener indlejret i processer, der både beror på stof, energi og information. Nogle går så vidt som til at hævde, at information er et træk ved kosmos, og at naturlovene som generelle formprincipper for materien er udtryk for det informationelle aspekt ved Universet. Andre nøjes med at datere opkomsten af information i naturen til de første levende celler, der dannede en genetisk kode og dermed skabte en primitiv dualitet mellem det informationsmæssige og det rent fysiske. Således kan den klassiske dualisme mellem ånd og materie erstattes af en mere blød og naturalistisk dualisme mellem information og stof.
Man har forsøgt at overvinde modsætningen mellem disse standpunkter, bl.a. inden for en pragmatisk tradition gående tilbage til filosoffen Charles S. Peirce. Her ses information som en tegnproces, hvor tegn forstås både kritisk og naturalistisk. Selvom ethvert tegn er information ved at repræsentere noget (objektet) for nogen eller noget (interpretanten), findes der både de specifikt menneskelige og samfundsbestemte tegn (fx det menneskelige sprog) og de tegn, der er naturens egne.
Bevidsthedsfilosofisk har man diskuteret, om informationsbegrebet kunne inspirere til nye løsninger på sjæl/legeme-problemet. En tiltrækkende mulighed har været at opfatte bevidstheden som et program, der bearbejder inddata (information fra sanserne) under hensyn til oplagret viden og omsætter det i uddata som information til musklerne, herunder tale- og skrivemusklerne. Ifølge denne tese, som kaldes bevidsthedsfilosofisk funktionalisme og oprindelig blev foreslået af filosoffen Hilary Putnam, bliver den mentale information i vor psyke en slags software, som er realiseret i hjernen, der udgør programmets hardware. Det afgørende bliver ikke, om en computers hardware ligner vores hjerne på det biologiske plan, hvad den ikke gør, men at dens software, programmerne, kan udføre nogle af de samme informationsbehandlende funktioner (ræsonnere, beregne, huske, percipere, kategorisere), som vi kan, og som derfor hævdes at bero på tilsvarende programmer. Fx skulle vores sprogevne bero på eksistensen af et program i hjernen, et tavst tankesprog, og det skulle være muligt at finde et beskrivelsesniveau, som indfanger de samme funktioner i informationsbehandlingen ved tale, hvad enten den sker i hjernen eller i et tilsvarende program, som kunne styre en talemaskine. I de seneste år er den bevidsthedsfilosofiske funktionalisme løbet ind i problemer, og tesen om, at alt i bevidstheden (herunder kvalitative oplevelser) kan forstås udtømmende som informationsbehandling, har færre tilhængere i dag.
Som med forholdet til natur og bevidsthed har man diskuteret, om informationsbegrebet kunne hjælpe med til at afklare naturen af den menneskelige intentionalitet forstået som bevidsthedens rettethed mod noget; det at man ser en skikkelse ikke som en samling sanseatomer, men ser den som noget bestemt, en slagter, en cyklist, eller man ser efter en fraværende kiosk osv. Er information et aspekt ved naturprocesser, er det nærliggende, at intentionalitet må kunne "naturaliseres" og forklares på samme måde. Vanskeligheden har her været, at vi i så høj grad allerede selv er intentionelle tolkende væsener, som læser betydning ind i verden, og som ikke uden videre kan træde uden for os selv og beskrive intentionaliteten i så naturalistiske termer (af informationsbehandling m.m.), at det har kunnet tilfredsstille de kriterier for objektiv forklaring, man i første omgang søgte.
Samfundsfilosofisk har informationsbegrebet spillet en rolle for undersøgelsen af den samfundsmæssige rationalitet og menneskets forhold til teknologi og udvikling. Videnskabelige og ideologiske opfattelser af viden (og videnskabens rolle som grundlag for økonomisk og social vækst) har ændret sig med overgangen fra industrisamfund til informationssamfund. Mennesket opfattes i stigende grad som et væsen, der opsuger information fra omverdenen (og dens informationsnetværk), behandler den og handler på basis af den. Mennesket er ikke fuldt rationelt, forstået sådan at det selv kan gennemskue alle de kognitive og emotionelle "kalkyler", der indgår i dets egne beslutninger på basis af (delvis ubevidste) informationsprocesser; det udelukker ikke, at de rationelt kan blotlægges videnskabeligt, men det sætter spørgsmålstegn ved rationalitetens natur.
Forskellige modeller for sociokulturel evolution har lagt vægt på de processer, hvorunder information og viden videregives fra generation til generation, og man har som analogi anvendt biologisk inspirerede evolutionsmodeller. Imidlertid er sociokulturel evolution lamarckistisk (i modsætning til biologisk darwinistisk udvikling), da erhvervet viden videregives kulturelt via socialisering og symbolsk information, og variation skabes gennem opfindelse og opdagelser. I disse modeller er disanalogierne til biologien væsentligere, for information i sociale systemer er noget ganske andet end genetisk information i den biologiske evolution.
Endelig har man diskuteret, om den øgede tilgængelighed af information kræver en omstrukturering af samfundets lære- og innovationsprocesser. Med samfundsfilosoffen Jean-François Lyotards ord er databankerne "morgendagens encyklopædi. De overgår den enkelte brugers kapacitet. De er naturen for det postmoderne menneske".
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.