Guillaume de Machaut

Guillaume de Machaut, ca. 1300-1377, fransk komponist og digter, den vigtigste personlighed i ars nova-perioden.

Guillaume de Machaut uddannedes formentlig i Reims. Omkring 1323 kom han i tjeneste hos kong Johan af Bøhmen (1296-1346).

1330 udnævnte pave Johannes 22. ham til kannik i Verdun; året efter blev han også kannik i Arras og i 1333 tillige i Reims. Efter Johan af Bøhmens død i 1346 fortsatte Machaut i tjeneste hos den franske højadel.

I de senere år af sit liv forestod han udarbejdelsen af smukke håndskrifter indeholdende hans musikalske og litterære værker, som tilegnedes mæcenerne. Foruden bl.a. motetter, ballader, virelais og rondeaux (fx Ma Fin est mon commencement) skrev han Messe de Nostre-Dame, som er hans største og vigtigste musikalske værk.

Det er den tidligste cykliske, flerstemmige udsættelse af messeordinariet skrevet af én komponist. Skønt Machaut i samtiden var berømt for sine litterære værker (fx Le Voir dit, versroman i form af kærlighedsbreve til en 19-årig adelsdame), værdsættes han nu mest for sin musik. Med næsten 150 værker er han den komponist fra 1300-t., af hvem man kender flest kompositioner.