Frankfurter Allgemeine Zeitung, egl. Frankfurter Allgemeine Zeitung für Deutschland, FAZ, uafhængig liberal-konservativ tysk avis, grundlagt 1949 i Frankfurt am Main.
Frankfurter Allgemeine Zeitung videreførte den liberale pressetradition fra forgængeren Frankfurter Zeitung (1856-1943), som var den avis, der længst modstod nazistisk infiltration og pression.
Frankfurter Allgemeine Zeitung er en indflydelsesrig avis inden for både økonomi, politik og kultur. En betydelig del af oplaget på 250.000 (2016) går til udlandet. Fredag medfølger tillægget Frankfurter Allgemeine Magazin. Fra 2016 udgives ugentligt Frankfurter Allgemeine Woche.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.