Ilkhanider, (af tyrk. ilkhan 'stammehøvding', af mongolsk opr., og -id), mongolsk dynasti, der 1256-1353 kontrollerede det iranske område. Storkhanen Mangu overlod det til sin bror Hulagu at fortsætte en mongolsk offensiv mod Mellemøsten. I 1258 erobrede mongolerne under hans ledelse Baghdad og henrettede den regerende abbasidiske kalif. I 1260 blev den mongolske offensiv bremset af mamlukkerne i Syrien. Hulagu og senere hans efterkommere bar titlen il-khan, dvs. at de var khaner underlagt storkhanen, selvom de i praksis kunne regere selvstændigt. Dynastiet herskede fra byerne Tabriz og Maragheh, der blev vigtige centre for lærdom og kultur.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.