Huset Habsburg

Huset Habsburg
Huset Habsburgs våbenskjold.
Land	Det tysk-romerske rige Ærkehertugdømmet Østrig Kongeriget Ungarn Kongeriget Kroatien Kongeriget Bøhmen Kongeriget Spanien Kongeriget Portogal Kongeriget Napoli Kongeriget Sicilien
Grundlægger	Radbot af Klettgau
Sidste regent	Karl I af Østrig-Ungarn
Grundlagt	11. århundrede
Afsat	1918
Nationalitet	tysk, spansk og østrigsk
Yngre grene	Huset Habsburg-Este Habsburg-Lothringen

For alternative betydninger, se Habsburg. (Se også artikler, som begynder med Habsburg)

Huset Habsburg er et af Europas mest succesfulde fyrstehuse. Navnet stammer fra familiens hovedsæde i det tolvte og trettende århundrede borgen Habichtsburg (= Høgeborgen) i Aargau, Schweiz, slægten kan spores tilbage til 900-tallet.^[1]

Habsburgerne har hersket som hertuger (1282 – 1453), ærkehertuger (1453 – 1804) og kejsere (1804 – 1918) af Østrig, konger af Ungarn, af Spanien (1516 – 1700) og som tysk-romerske kejsere i flere århundreder indtil 1806.^[2]

Huset Habsburg blev grundlagt af den tyske greve Radbot af Klettgau i det 11. århundrede, hurtigt voksede det lille grevskab til også at omfatte Steiermark, Tyrol og Østrig. I 1273 blev Rudolf 1 (1218-1291) kronet som tysk konge og i 1278 erobrede han Østrig og Steiermark fra kongen af Bøhmen Ottokar 2 ved et afgørende slag ved Dürnkrut nord for Wien. I 1282 forlenede Rudolf sine sønner med hertugdømmerne Østrig og Steiermark.^[3]

I løbet af senmiddelalderen flyttede Habsburgernes basis fra Schweiz til Østrig Haus Österreich blev et synonym for Habsburg. I 1335 erhvervede de Kärnten og Krain, i 1363 Tyrol, dette betød at de nu kontrollerede vigtige handels veje mellem Tyskland og Italien hvilket gav dem politisk anseelse i kejserriget. i tidsperioden 1452-1806 sad Habsburgerne tungt på magten i det tysk-romerske kejserrige, i 1453 blev Østrig ophøjet til et ærkehertugdømme. men da den Ungarske konge Matthias Corvinus i 1485-1487 angreb og besatte store dele af Østrig og hovedstaden Wien, men i 1493 genforenede Maximilian 1. de østrigske arvelande og fortsatte ekspansionen med en fremsynet ægteskabs politik. Gennem Maximilians ægteskab med Maria af Burgund erhvervede Habsburgerne Nederlandene, Burgund og Spanien,^[3] denne politik gav Habsburgerne et uofficielt motto: Bella gerant alii, tu, felix Austria, nube ('Lad andre om at føre krige, du, lykkelige Østrig, gift dig')^{[1] [3]}

I 1496 blev Maximilian søn Filip 1. den Smukke gift med Johanne 1. den Vanvittige af Castilien^[4] hvilket sikrede Habsburgernes magt over den Iberiske halvø og Neapel-Sicilien. desværre døde Filip i 1506^[5] så det blev hans søn Karl 5. som arvede slægtens besiddelser. det blev så imidlertid for svært for Karl 5. at styre de store områder, så han delte dynastiet. fra 1521-1522 fik hans Bror Ferdinand overdrevet administrationen over de Østrigske besiddelser, dermed herskede de to brødre over et rige, "hvor Solen aldrig gik ned"^[1] Da den unge konge af Ungarn og Bøhmen Ludvig 2. døde barnløs, i 1526 efter Slaget ved Mohács mellem Ungarn og Osmannerriget, valgte de Bøhmiske stænder og den Ungarske adel Ferdinan 1. til deres konge.^[3]

I 1556 abdicerede Karl 5. sine Østrigske titler så Ferdinan blev i 1558 kronet som kejser som Ferdinand 1. der med var det Habsburgske dynasti delt i en spansk og en østrigsk linje.^[1]

I 1665 blev Karl 2. konge over Spanien hans regeringstid markerede Spaniens fald som stormagt, herunder Artois og dele af Flandern blev tabt til Frankrig, men også Karls generelle helbredstilstand, som var pga. at han var maget indavlet, med virkede til faldet. I 1700 døde Karl, og den spanske gren af det Habsburgske dynasti uddøde.^[1]

I 1740 døde Karl 6.^[6] dermed uddøde den mandslinjen af den Østrigske gren, så hans datter Maria Theresia , som ikke kunne over tage tronen, i stedet dannes linjen Habsburg-Lothringen ved at Maria giftede sig med Frans Stephan af Lothringen, som i 1745 blev kronet som Frans 1. Stephan. Under Napoleonskrigene i 1806 blev det tysk-romerske rige opløst, dermed blev habsburgerne kejsere over Østrig-Ungarn. det er de frem til 1918 hvor den sidste kejser Karl 1. applicere. den nye Østrigske republik ophævede Habsburgernes rettigheder, men først i 1961 gav Karls søn Otto von Habsburg afkald på sine tronkrav.^[1]

De spanske habsburgere blev med tiden temmelig indavlede, fx den spanske konge Karl 2. (1661-1700) som havde en indavlskoefficient på 0,25 hvilket er højere end hvis to søskende fik et barn sammen. I 1979 udgav Spanien fem frimærker til minde om de habsburgske konger. Hos alle fem ses den kendte "habsburgske hage".^[1]

• Rudolf 1. (1273-1291)
• Albrecht 1. (1298-1308)
• Albrecht 2. (1438-1439)
• Frederik 3. (1440-1493)
• Maximilian I. (1486-1519)
• Karl 5. (1519-1556)
• Ferdinand 1. (1556-1564)
• Maximilian 2. (1564-1576)
• Rudolf 2. (1576-1612)
• Matthias (1612-1619)
• Ferdinand 2. (1619-1637)
• Ferdinand 3. (1637-1657)
• Leopold 1. (1658-1705)
• Josef 1. (1705-1711)
• Karl 6. (1711-1740)
• Maria Theresia af Østrig – (1740-1780)

• Frans 1. Stefan (1745-1765)
• Josef 2. (1765-1790)
• Leopold 2. (1790-1792)
• Franz 2. (1792-1835) (fra 1804 kejser af Østrig, indtil 1806 tysk-romersk kejser)
• Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn (1848-1916)
• Karl 1. af Østrig, som Karl 4. konge af Ungarn (1916-1918)

• Filip 1. 1504-1506 (Konge af Kastilien)
• Karl 1. = Karl 5. (Tysk-romerske rige) 1516-1556
• Filip 2. 1556-1598
• Filip 3. 1598-1621
• Filip 4. 1621-1665
• Karl 2. 1665-1700

• Filip 1. ( Filip 2. af Spanien) 1580-1598
• Filip 2. ( Filip 3. af Spanien) 1598-1621
• Filip 3. ( Filip 4. af Spanien) 1621-1640

• Frans 1. Stefan 1737-1765
• Leopold 1. 1765-1790 (senere tysk-romersk kejser 1790-1792)
• Ferdinand 3. 1790-1800, 1814-1824
• Leopold 2. 1824-1849, 1849-1859
• Ferdinand 4. 1859

• Franz 4. 1814-1831, 1831-1846
• Franz 5. 1846-1848, 1849-1859

• Maria Louise 1814-1847

• Otto von Habsburg
• tysk-romersk kejser

↑ Albert E. Chudley: "Genetic landmarks through philately – The Habsburg jaw", Clin Genet 1998: 54: 283–284.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Huset Habsburg