Christian 8.
| Christian Frederik (norsk) Christian 8. (dansk) | |
|---|---|
| Valgsprog: Gud og Fædrelandet | |
 Portræt udført af Louis Aumont i 1831. | |
| Konge af Danmark (mere..) | |
| Salving[a] | 28. juni 1840 Frederiksborg Slotskirke |
| Regerede | 3. december 1839 – 20. januar 1848 |
| Forgænger | Frederik 6. |
| Statsministre | Se liste |
| Efterfølger | Frederik 7. |
Konge af Norge (mere..)
| |
| Ægtefæller |
|
| Børn |
|
| Fulde navn | Christian Frederik |
| Hus | Oldenborgske slægt |
| Far | Arveprins Frederik[b] |
| Mor | Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin |
| Født | 18. september 1786 Christiansborg |
| Død | 20. januar 1848 (61 år) Amalienborg |
| Hvilested | 29. februar 1848 Roskilde Domkirke |
| Beskæftigelse | Konge |
| Religion | Lutheraner |
Ridder af Elefantordenen.svg) 1787 |
Christian 8. (Christian Frederik) (18. september 1786 – 20. januar 1848) var konge af Norge fra den 17. maj til den 10. oktober 1814 og konge af Danmark fra 1839 til 1848.
Han var søn af Kong Christian 7.'s halvbroder arveprins Frederik[b] og tilhørte den oldenborgske slægt. Da hans fætter Frederik 6. ikke efterlod sig legitime sønner, var arveprinsens søn Christian Frederik ifølge Kongeloven nærmeste arving til tronen ved Frederik 6.'s død.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Tidlige liv
[redigér | rediger kildetekst]Fødsel og familie
[redigér | rediger kildetekst]
Maleri: Jens Juel (1790).
Prins Christian Frederik blev født mellem klokken 10 og 11 om formiddagen den 18. september 1786 på Christiansborg Slot i København.[2] Han var officielt den ældste søn og det ældste overlevende barn af arveprins Frederik af Danmark-Norge og Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin.[3] Hans far var en yngre søn af den afdøde Kong Frederik 5. i hans andet ægteskab med Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel, mens hans mor var datter af Hertug Ludvig af Mecklenburg-Schwerin. Den lille prins blev døbt med navnene Christian Frederik den 28. september 1786 i moderens gemak på Christiansborg af den kongelige konfessionarius Christian Bastholm.[2] Hans faddere var hans farbror Kong Christian 7., hans farmor Enkedronning Juliane Marie, der som gudmor bar prinsen under dåben, hans fætter Kronprins Frederik, hans kusine Prinsesse Louise Augusta og Hertug Frederik Christian af Augustenborg.[2]
I familien var det dog alment anerkendt, at den mest sandsynlige biologiske far var arveprinsens adjudant og hofchef Frederik von Blücher, som også var far til Christian Frederiks tre yngre søskende: Prinsesse Juliane Sophie, Prinsesse Louise Charlotte og Prins Frederik Ferdinand.[4][5][6][7][8] I et brev skrevet af Kronprins Frederik til sin svoger Hertug Frederik Christian af Augustenburg i 1805 nævner han således arveprinsens velvilje overfor sin hofchef og skriver videre:
| „ | ... min onkel sætter alt for megen pris på skaberen af de fire, meget henrivende prinser og prinsesser til at ville sende ham bort.[4] | “ |
Da Prins Christian Frederik blev født, var hans fars ældre halvbror, Kong Christian 7., Danmark-Norges monark, men på grund af kongens psykiske sygdom var han ikke selv i stand til at udøve regeringen. Fra 1772 havde arveprins Frederik regeret landet sammen med sin mor, enkedronning Juliane Marie, og deres rådgiver Ove Høegh-Guldberg. I 1784 havde kongens søn, den unge kronprins Frederik (den senere Kong Frederik 6.) imidlertid taget magten ved en paladsrevolution og var nu den egentlige magthaver. I Prins Christian Frederiks barndom havde hans familie som følge heraf et anspændt forhold til kronprins Frederik og hans familie, men efterhånden blev forholdet mellem de to grene af kongefamilien normaliseret.
Opvækst
[redigér | rediger kildetekst]
Maleri: Jens Juel (1802).
Prins Christian Frederik tilbragte sine første leveår på det store og overdådige første Christiansborg Slot. Som sommerresidens havde familien det mindre og elegante lystslot Sorgenfri ved Mølleåen i Kongens Lyngby nord for København, som Arveprins Frederik havde købt i 1789 og fra 1791 til 1794 lod udvide og modernisere ved arkitekten Peter Meyn, mens kunstneren Nicolai Abildgaard stod for den indre udsmykning i den nye nyklassicistiske stil. Ved det første Christiansborgs brand i februar 1794 mistede familien sit hjem i København og flyttede istedet ind på Levetzaus palæ[c] på Amalienborg. Også her lod arveprinsen Nicolai Abildgaard modernisere palæets interiører i nyklassicistisk stil. I november samme år, da Prins Christian Frederik var otte år gammel, døde hans mor, Arveprinsesse Sophie Frederikke, der led af et skrøbeligt helbred, på Sorgenfri Slot i en alder af bare 36 år.
Prins Christian Frederik blev opdraget konservativt efter retningslinjer fastlagt af minister Ove Høegh-Guldberg, der i 1784 var blevet fortrængt fra regeringen. Hans opvækst var præget af en grundig og bred uddannelse, hvor han mødtes med kunstnere og videnskabsmænd, der var knyttet til faderens hof. Han havde arvet sin begavede mors talent, og allerede i en tidlig alder blev hans kærlighed til naturvidenskab og kunst, der fulgte ham livet igennem, vækket. Hans elskværdighed og smukke træk siges at have gjort ham meget populær i København.
Han blev konfirmeret den 22. maj 1803 i Frederiksberg Slotskirke sammen med sine søstre Prinsesse Juliane Sophie og Prinsesse Louise Charlotte.[9] Halvandet år efter efter, den 7. december 1805, døde børnenes far, Arveprins Frederik, i en alder af 52 år, og den nitten-årige Prins Christian Frederik overtog hans plads som nummer to i arvefølgen sammen med de to residenser, Levetzaus Palæ og Sorgenfri Slot. Da Kong Christian 7. også døde den 13. marts 1808, blev kronprins Frederik som Frederik 6. konge af Danmark og Norge, og da den nye konge stadig ikke havde nogen overlevende sønner, blev Christian Frederik derved tronfølger.
Første ægteskab
[redigér | rediger kildetekst]
Maleri: Carl Frederik von Breda (ca. 1806).
Under et besøg hos sin moders familie i Mecklenburg opholdt han sig ved sin morbrors hof i Schwerin, hvor han forelskede sig i sin kusine Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin, der var det syvende og yngste overlevende barn af den senere storhertug Frederik Frans 1. af Mecklenburg-Schwerin og Louise af Sachsen-Gotha. Charlotte Frederikke og Christian Frederik blev gift den 21. juni 1806 i Ludwigslust i Mecklenburg.
Parret slog sig i første omgang ned på slottet i Plön i Hertugdømmet Holsten. Her fødte Charlotte Frederikke den 8. april 1807 deres første barn, sønnen Christian Frederik, der dog døde samme dag, som han blev født. Fra 1808 boede parret i København, hvor de flyttede ind i Levetzaus Palæ på Amalienborg. Her fødte Charlotte Frederikke den 6. oktober 1808 parrets eneste overlevende barn, sønnen Frederik Carl Christian, den senere Frederik 7.
Ægteskabet blev dog ulykkeligt. Charlotte Frederikke blev beskrevet som meget smuk i sin ungdom, men blev også betragtet som lunefuld, vidløftig, letsindig og mytoman, egenskaber, der senere sagdes at gå igen hos hendes søn, Frederik 7. Da Christian Frederik erfarede, at prinsessen havde et forhold til sin franske sanglærer, komponisten Edouard du Puy, der skrev musikken til Ungdom og Galskab, blev ægteskabet ophævet. Charlotte Frederikke forvistes til Horsens og fik forbud mod at se sin søn. du Puy forvistes til Sverige – han fik to timer til at forlade Danmark og sit hjem i Vingårdstræde 15, hvor prinsessen havde besøgt ham.[10] Det siges, at Christian 8. livet igennem var plaget af mindet om dette ægteskab.
Christian 8. havde 10 uægte børn,[11] deriblandt Frederik Carl Eide. Jens Jørgensen har fremført den teori, at eventyrdigteren H.C. Andersen skulle være søn af Christian 8.[12] Rolf Dorset har udgivet bogen Paradisbarnet, som hævder det samme.[13] Det er dog bestridt af flere.[14]
Norsk konge
[redigér | rediger kildetekst]
Maleri: J.L. Lund (1813)
I maj 1813 sendte Frederik 6. prins Christian Frederik til Norge som statholder for at styrke den norske loyalitet mod tronen, der havde lidt skade under Danmarks alliance med Napoleon. Norge havde siden Danmarks ulykkelige 'alliance' med Napoleon været "i spil". På den ene side havde Sverige efter tabet af Finland i 1809 været ude efter Norge som kompensation for sit store tab. Men på den anden side kunne det endnu i 1809 se sådan ud at, Danmark kunne undgå at tabe Norge, eftersom Sverige var presset af den russiske fremrykning fra Finland. Christian Frederik gjorde, hvad han kunne for at styrke båndene mellem nordmændene og det danske kongehus, selv om hans indsats blev mødt med modstand fra det såkaldte svenske parti, der ønskede en dynastisk union med Sverige.
Ved freden i Kiel den 14. januar 1814 afstod Kongen Norge til den svenske trone. Sverige havde betinget sig at få Norge for at indgå i alliancen mod Napoleon. Christian Frederik sluttede op om den norske uafhængighedsbevægelse og underskrev den 17. maj 1814 en norsk fri forfatning, Eidsvoll-forfatningen. Samme dag blev han valgt til konge af Norge. Sverige angreb Norge den 26. juli, og den overlegne svenske hær drev de norske tilbage i Østfold og Akershus. Erobringen av Fredrikstad 4. august gjorde norsk nederlag uafvendeligt, men den stærke norske modstand ved Kongsvinger og ved elven Glomma overbeviste Sveriges kronprins Carl Johan om at erobring af Norge med våbenmagt ville koste for meget. Christian Frederik tilbød forhandlinger om fred og redegjorde for de norske betingelser for en union med Sverige. Den 14. august indgik den norske regering og Sveriges kronprins Mosskonventionen. Sverige anerkendte Norges konstitution og selvstændige norske institutioner, mod at Christian Frederik lovede at abdicere når de nødvendige ændringer i Grundloven var gennemført. Han sammenkaldte det første overordentlige Storting, der trådte sammen i Christiania 7. oktober 1814. Den 10. oktober frasagde Christian Frederik sig kongemagten til en delegation fra Stortinget, forlod hovedstaden og vendte tilbage til Danmark. Den 4. november vedtog Stortinget de ændringer i Grundloven som gjorde union med Sverige mulig og valgte derefter kong Karl XIII af Sverige til norsk konge (som Karl II) i en løs personalunion.
Dansk tronfølger
[redigér | rediger kildetekst]
Den skuffede prins Christian Frederik forlod Norge 10. oktober 1814 og vendte tilbage til Danmark. Efter et forsøg på at forsone sig med sin første hustru, forlovede han sig i december 1814 med prinsesse Caroline Amalie af Augustenborg. Hun var datter af den tidligere på året afdøde hertug Frederik Christian 2. af Augustenborg og prinsesse Louise Augusta af Danmark og dermed barnebarn af dronning Caroline Mathilde og potentielt Struensee. Parret blev gift den 22. juni 1815 på Augustenborg Slot. Dette andet ægteskab forblev barnløst.[15]
Senere samme år udnævntes han til guvernør over Fyn og Langeland, og parret boede på Odense Slot. Fra 1818 til 1822 var Christian Frederik og Caroline Amalie på en længere udlandsrejse, hvor de fik lejlighed til træffe Europas førende statsmænd, og Christian Frederik kunne pleje sine videnskabelige og kunstneriske interesser. Bertel Thorvaldsen lavede udkastet til en buste, da Christian Frederik var på besøg i Rom. I 1831 blev Christian Frederik medlem af statsrådet, hvor han viste stor forståelse for de nationalliberale og den vågnende danskhed i hertugdømmerne.
Prins Christian Frederik blev optaget til frimurer 12. maj 1817, mens han opholdt sig på Fyn. 12. november 1836 blev han udnævnt til generalstormester for frimureri ved kongeligt reskript, og han efterfulgte prins Carl af Hessen, som havde haft den post i henved 60 år.[16]
Dansk konge
[redigér | rediger kildetekst]
Oliemaleri: Joseph-Désirée Court, Statens Museum for Kunst (1841)
Den 3. december 1839 døde Kong Frederik 6. i en alder af 71 år i sit residenspalæ på Amalienborg. Ved sin fætters død arvede den da 53-årige prins Christian Frederik tronen som Danmarks ottende enevældige konge. Som Christian 8. kunne han den 28. juni 1840 ved den sidste kroning[a] i Danmark sætte kronen på sit hoved.[17] De danske liberale huskede hans indsats i Norge, og mange forventede, at Christian 8. ville give en fri forfatning. Men kongen skuffede dem. Han så det slesvigske problem vokse og forsøgte at dele sol og vind lige. I 1840 udsendte han en forordning om, at dansk skulle være rets- og øvrighedssprog i de dele af Slesvig, hvor det i forvejen var kirke- og skolesprog.
Den liberale opposition mod enevælden voksede de følgende år. Christian 8. døde den 20. januar 1848 på Amalienborg af blodforgiftning efter en åreladning, og han gravsattes i Roskilde Domkirke.[18]
Mæcen og kunstsamler
[redigér | rediger kildetekst]Christian 8. var en ivrig kunstsamler og mæcen allerede før han blev landets næstsidste enevældige monark.[19] Især støttede han Bertel Thorvaldsen.
Elskerinder
[redigér | rediger kildetekst]Kongens elskerinder var Elise Ahlefeldt-Laurvig (1788-1855), Johanne Marie Brandvold (Eide), Mine Bügel, Johanne Buchwaldt, Amalie Jensen, Mathilde Winding og Sophie Frederikke Kraft (1785-1845). Derudover er en række kvinder nævnt med initialer i kongens dagbøger. Kun i de tilfælde, hvor der kom børn ud af det, kan man være sikker på, at kongens forhold var af seksuel art.[20]
Uægte børn
[redigér | rediger kildetekst]- Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.
• Marie Christina f 19. juli 1811 død 12. oktober 1843 gift Michelsen
med Louise Sophie Fredericia Simonsdatter
- Franziska Caroline Elise Enge, kaldt jomfru Fanny, syerske og spåkone bosat i Åbenrå.
Med Johanna Maria Christensdatter Brandvold (Eide):
- Frederik Carl Eide (2. marts 1815 i Christiania – 2. august 1882 i København), overførster i Sorø, kammerherre
Med Maren Engebretsdatter (gift Blixrud):
- Christiane Frederikke (f. 1814 - d. september 1815 i Norge)
Med Sophie Frederikke Kraft, født Tronier (12. august 1785 i København – 5. oktober 1845 i Kongens Lyngby, gift 1812 med vicelandsdommer Adam Gottlob Severin Kraft, skilt 1814):
- Frederikke Birgitte Annette Kraft (12. januar 1816 – ).
- Frederik Carl Julius Kraft (8. oktober 1823 – 25. oktober 1854), landskabsmaler.
- Fanny Sophie Adamine Kraft.
Titler, prædikater og æresbevisninger
[redigér | rediger kildetekst].svg)
Fuld officiel titel
[redigér | rediger kildetekst]1814–1814
[redigér | rediger kildetekst]Af Guds Naade og efter Rigets Constitution Norges Konge, Prinds til Danmark, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken og Oldenborg.[21]
1839–1848
[redigér | rediger kildetekst]Af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg.[22]
Anetavle
[redigér | rediger kildetekst]Se også
[redigér | rediger kildetekst]Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Under enevælden (1660–1848) blev de danske konger formelt ikke kronede, men blot salvede af kirken, da de som arvekonger blev anset for at have fået deres magt fra Gud, og intet menneske derfor havde ret til at sætte kronen på deres hoveder. I daglig tale blev denne ceremoni dog også i samtiden omtalt som kroning.[1]
- ^ a b Artiklen Frederik von Blücher hævder dog, at denne var den virkelige far til arveprinsesse Sophie Frederikkes børn.
- ^ Det senere Christian VIII's Palæ
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Monrad Møller, Anders (2012). Enevældens kroninger. Syv salvinger - ceremoniellet, teksterne og musikken. København: Forlaget Falcon. s. 7-8. ISBN 978-87-88802-29-0.
- ^ a b c Hindø, Lone; Boelskifte, Else (2007). Kongelig Dåb. Fjorten generationer ved Rosenborg-døbefonten. Forlaget Hovedland. s. 57. ISBN 978-87-7070-014-6.
- ^ Thorsøe 1889, s. 515.
- ^ a b Dehn-Nielsen 1999, s. 12.
- ^ "Christian 8". Den Store Danske. Hentet 15. august 2016.
- ^ Bramsen 1985, s. 29-31 & 36-37.
- ^ Bo Bramsen (2002). Huset Glücksborg. Europas Svigerfader og hans efterslægt. Vol. 1. København. s. 200. ISBN 87-553-3230-7.
- ^ Rie Krarup (1985). Kvindelist og kongelast. Blide duer og stride fruer i danmarkshistorien. København. ISBN 978-87-15-05057-2.
- ^ Thorsøe 1889, s. 516.
- ^ Smidt og Winge: Hen over torv og gade, (s. 183), forlaget Gyldendal, ISBN 87-00-25216-6
- ^ Johan de Mylius. "Tidstavlen år for år". Syddansk Universitet. Hentet 2008-03-15.
- ^ H.C. Andersen vidste, at han var kongesøn, jyllands-posten.dk, 15. april 2004, hentet 13. april 2019
- ^ Paradisbarnet : en bog om H.C. Andersens herkomst - Rolf Dorset | bibliotek.dk
- ^ Vello Helk. "Anmeldelse af Paradisbarnet".
- ^ Claus Bjørn. "Caroline Amalie (1796 - 1881), Dansk Kvindebiografisk Leksikon". KVINFO.
- ^ K.L. Bugge, Det danske frimureries historie, bind 2, 1927, s. 366ff. Reskriptet gengives her i sin fulde ordlyd s. 366-67.
- ^ Monrad Møller, Anders (2012). "Den sidste salving under enevælden". Enevældens kroninger. Syv salvinger - ceremoniellet, teksterne og musikken. København: Forlaget Falcon. s. 176-218. ISBN 978-87-88802-29-0.
- ^ Thorsøe 1889, s. 522.
- ^ Omtale hos De Danske Kongers Kronologiske Samling (Frederik 7.)
- ^ Henning Dehn-Nielsen, Danske kongers friller og elskerinder, Holckenfeldt 2007. ISBN 8791660459
- ^ "Norway". Titles of European hereditary rulers (engelsk). Hentet 20. januar 2021.
- ^ "Denmark". Titles of European hereditary rulers (engelsk). Arkiveret fra originalen 10. februar 2020. Hentet 20. januar 2021.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Bramsen, Bo (1985). Ferdinand og Caroline : en beretning om prinsen der nødig ville være konge af Danmark (4. udgave). København: Nordiske Landes Bogforlag. ISBN 87-87439-22-0.
- Busck, Jens Gunni (2016). Christian 8. : konge af først Norge og siden Danmark. København: Historika. ISBN 9788793229396.
- Dehn-Nielsen, Henning (1999). Christian 8. : konge af Danmark, konge af Norge. København: Sesam. ISBN 87-11-13191-8.
- Hennings, Hans Harald: Christian VIII. (Christian Friedrich). I: Neue Deutsche Biographie (NDB). Bind 3, Duncker & Humblot, Berlin 1957, ISBN 3-428-00184-2, Side 235 f. (Digitalisering).
- Langslet, Lars Roar (1999). Christian Frederik : konge av Norge (1814), konge av Danmark (1839-48) (norsk). Oslo: Cappelen. ISBN 87-00-38544-1.
- Langslet, Lars Roar (2000). Den glemte konge : Christian VIII – konge af Norge, konge af Danmark. Oversat af Peter Nielsen. (forkortet i forhold til den norske udgave, der er i to bind). København: Gyldendal. ISBN 87-00-38544-1.
- Lorentzen, Karl: Christian VIII. i Allgemeine Deutsche Biographie (ADB) (ses på
tysk Wikisource) - Scocozza, Benito (1997). Politikens bog om danske monarker. København: Politikens Forlag. s. 170-174. ISBN 87-567-5772-7.
- Thorsøe, Alexander (1889). "Christian VIII, Konge". I Bricka, Carl Frederik (red.). Dansk Biografisk Lexikon, tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. Vol. III. (1. udgave). København: Gyldendal. s. 515-522.
Primærkilder
[redigér | rediger kildetekst]- Kong Christian VIII.s dagbøger og optegnelser 1839-1848, udgivet af Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie ved Anders Monrad Møller, Kbh. 1995. ISBN 87-90194-00-4.
- Kong Christian VIII.s Breve. Augustenborgerne, bd. 1-6, udgivet af Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie ved Anders Monrad Møller under medvirken af Otto Madsen, 2002-2008. ISBN 978-87-90194-12-3
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst] | Søsterprojekter med yderligere information: |
- Kongerækken på Kongehusets hjemmeside
- Christian 8. på Rosenborg Slots hjemmeside
- Søren Sørensen har skrevet sin version af verdenshistorien, hvorfra dele af denne artikel stammer.
- Christian 8. på gravsted.dk
Christian 8. Født: 18. september 1786 Død: 20. januar 1848
| ||
| Titler som regent | ||
|---|---|---|
| Foregående: Frederik 6. |
Konge af Norge (som Christian Frederik) 1814 – 1814 |
Efterfølgende: Karl 2. |
| Konge af Danmark 1839 – 1848 |
Efterfølgende: Frederik 7. | |
| Hertug af Slesvig 1839 – 1848 | ||
| Hertug af Holsten 1839 – 1848 | ||
| Hertug af Lauenborg 1839 – 1848 | ||
| Politiske embeder | ||
| Foregående: Frederik af Hessen |
Statholder i Norge 1813 – 1814 |
Efterfølgende: Ingen (Embedet nedlagt) |
| (ca. 872–1319) |
|  |
|---|---|---|
| Borgerkrigstiden (1130-1240) | ||
(1240-1319) | ||
| Folkungaslægten (1319–1387) | ||
| (1388–1412) | ||
| Huset Pommern (1389–1442) | ||
| Huset Wittelsbach (1442–1448) | ||
| Huset Bonde (1449–1450) | ||
| Huset Oldenborg (1450–1814) | ||
| Huset Holsten-Gottorp (1814–1818) | ||
| Huset Bernadotte (1818–1905) | ||
| Huset Glücksborg (siden 1905) | ||
- Elefantriddere
- Anetavler
- Personer i Neue Deutsche Biographie
- Personer i Allgemeine Deutsche Biographie
- Gravsted.dk
- Den danske guldalder
- Født i 1786
- Døde i 1848
- Huset Oldenburg
- Regenter af Danmark
- Regenter af Norge
- Hertuger af Slesvig
- Hertuger af Holsten
- Hertuger af Sachsen-Lauenburg
- Protestantiske monarker
- Danske statholdere i Norge
- Frimurere fra Danmark
- Danskere i 1800-tallet
- Personer i Norges historie
- Personer i Dansk Biografisk Leksikon
- Kunstsamlere fra Danmark
- Mæcener fra Danmark
- Storkommandører af Dannebrog
- Personer fra København
- Generaler fra Danmark
- Danske prinser/kongesønner der er blevet konger af Norge