Spring til indhold

Kommunalvalg i Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kommunalvalget i Danmark afholdes hvert fjerde år om medlemmer af Danmarks kommunalbestyrelser. Kommunalbestyrelser benævnes også i nogle kommuner byråd, og Københavns kommune vælger medlemmer af Borgerrepræsentationen. Afstemningen ved valgene er frie og hemmelige.

Kommunalvalg falder altid samtidig med valg til regionsrådene, og de afholdes fast hvert fjerde år den tredje tirsdag i november.

Det er ikke muligt at udskrive kommunalvalg i utide, i modsætning til folketingsvalg. En kommunalbestyrelses valgperiode begynder den førstkommende 1. januar efter valget således, at den afgående kommunalbestyrelse fortsætter til den 31. december samme år, som kommunalvalget blev afholdt.[1] Frem til 1978 blev valget afholdt i marts, og valgperioden løb fra 1. april.[2]

Tidligere blev betegnelsen kommunalvalg også anvendt om valg til amtsrådene, fordi amtskommunerne var en del af den kommunale inddeling (officielt primærkommuner og amtskommuner).

Valg til regionsråd er formelt set ikke kommunalvalg, idet regionerne ikke har ret til at udskrive skatter. Mere symbolsk er det, at de ikke har ret til at føre våbenskjold.

Det seneste kommunal- og regionsrådsvalg fandt sted den 16. november 2021 og det næste afholdes tirsdag den 18. november 2025.[1]

Valgret og valgbarhed

[redigér | rediger kildetekst]

I den enkelte kommune har samtlige myndige borgere med folkeregisteradresse i kommunen valgret. De, der ikke har dansk indfødsret, har dog valgret, hvis de har boet i Danmark i 4 år forud for valget. Dog har alle EU-borgere, samt islandske og norske statsborgere valgret på lige fod med personer, der har dansk indfødsret. På samme måde er alle valgbare. Eneste undtagelse er, hvis man er straffet for en handling, der i almenheden gør en uværdig til at være medlem af en kommunalbestyrelse.[1]

Hvis et kommunalbestyrelsesmedlem mister sin valgbarhed, bortfalder vedkommendes mandat, og hvis et kommunalbestyrelsesmedlem bliver straffet, skal kommunalbestyrelsen indberette det til valgbarhedsnævnet, der afgør hvorvidt vedkommende fortsat er valgbar.[1]

Opstilling og mandatfordeling

[redigér | rediger kildetekst]

Medlemmer af politiske partier, lokallister samt enkeltpersoner, der har valgret kan opstille til valgene. Enkeltpersoner (løsgængere) skal aflevere 25 (i Aarhus, Odense og Aalborg Kommune er mindsteantallet dog 50, og i Københavns Kommune er mindsteantallet 150) underskrifter fra stemmeberettigede i deres hjemkommune/region for at opnå valgbarhed.[3] Det er muligt at indgå valgforbund, hvilket mange partier gør brug af for at minimere stemmespild.[4] D'Hondts metode anvendes, når de opnåede stemmer skal omsættes til mandater.[3]

Mandatfordeling på landsplan

[redigér | rediger kildetekst]

Før Kommunalreformen (1970)

[redigér | rediger kildetekst]
ValgårABCEFKNSVASBLAFIMKIGRUHLFLLAGLHMLARKLØVRGrafik: Mandatfordeling og valgdeltagelseTOT%Kønsfordeling (M/K)
19098613823728511352224822912592226746561225889
8618514655889
989763.8
9770
191310837755331523792979622415671511725441019194512
108377553315234104512
1003866.9
9905
191712699215391645324124821353727851512782794468
126992153916454124468
1016663.3
10052
1921 u/ s.jyl.188512108852785366382827029231571511871112278
1885121088527856382278
1040377.7
10305
1922 kun s.jyl.86331756145841927322920483
865658483
87876.8
874
1921-2219711243902562799366962827429421598832163112761
1971124390227996962761
1128177.25
11179
1925195712376261064261510483258721507146291793072
19571237626261510483072
1132976.3
11239
1929221111595361870268853132253157851861873470
2211115953626885313470
1140378.9
11310
19332496107860221372237464231831885247522023347
2496107860223746423347
1142580.2
11290
1937287810026222072188215862111471798292781953126
2878100262221586213126
1137179.0
11254
194327139417241412217461164439891503034
271394172422174613034
1056976.2
10405
19462975870592271192519602177851621763184
297587059225196023184
1148880.5
11140
195029608246471383345234269613753106190533275
296082464723426963275
1149981.6
11095
19543139764609362952235366112674183168743237
313976460923536613237
1150572.0
11076
19583023648603252650240577112756217166783334
302364860324057713334
1152976.6
11034
196230975017071745744219682292752051251303351
309750170721968223351
1141474.4
10768
196626383408428748421747788421652231092979
263884217477882979
1000577.0
9033
  • 1909: Venstre Reformparti fik 337 mandater, Moderate Venstre 89 mandater, og "Venstre" 425 mandater.
  • Da Sønderjylland blev dansk, afholdt man først kommunalvalg i 1922, mod 1921 i resten af landet. Her valgtes 878 byrødder, til de 9872 der var valgt i resten af Danmark.
  • Fra 1933 er Grundtvigianere opgjort sammen med "kirkelige lister".
  • Fra 1943 er Indre Mission opgjort sammen med "kirkelige lister".
  • I 1966 er husmænd og landbrugslister opgjort som een liste under "landbrugere".
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.

Efter Kommunalreformen (1970)

[redigér | rediger kildetekst]
ValgårABCDEFGKKOPSVYZØØVRGrafik: Mandatfordeling og valgdeltagelseTOT%Kønsfordeling (M/K)
1970176932365012742010801802
17693236501080802
467772.6
4187
197415323114392437846371612774297671
15323114391277297671
473562.9
4160
1978170419250813580522814115521348639
17041925081155348639
475973.3
4184
1981160118764081155222712124027279570
16016401240279570
476973.3
37681001
198517221088244320117331412011530484
17228243201201484
477369.8
36421131
19891788736052330177502912904220447
17886053011290220447
482667.6
35531273
19931700804932228321916011336418
17004932281601418
470371.2
33921311
19971648874814233301191815574414459
16484812331557459
468570.1
34241261
200115518844432373116871666511436
15514442371666436
464785.0
33931254
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.

Efter Strukturreformen (2005)

[redigér | rediger kildetekst]
ValgårABCDFIKMOSVZÆØÅØVRGrafik: Mandatfordeling og valgdeltagelseTOT%Kønsfordeling (M/K)
200590086257162151254804124144
900257162125804144
252269.5
1833689
20098015026234016186669914103
801262340186699103
246865.8
1683785
201377362205116336255976711999
77320511625576711999
244471.9
1711733
2017842802251126289223106881022078
842225126223688102
243270.8
1631801
202175595403651689119110620114590
755403168620114
243667.2
1565871
okt. 202473391390151674110266810587331096150
733390167587109150
2436
1568868
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.

Antal borgmesterposter per parti/liste siden strukturreformen

[redigér | rediger kildetekst]
ValgårABCFGILOSVÅØVRGrafik: Mandatfordeling og valgdeltagelseTOT%Kønsfordeling (M/K)
2005461111354
4611354
9869.5
91
20094912211312
491231
9865.8
8315
20133311311148
331348
9871.9
86
201747181113711
47837
9870.8
8414
202144114211341
441434
9867.2
7919
  • Øvrige 2005: Borgerlisten Langeland (1), Borgerlisten Faxe (1), Borgerlisten Bornholm (1) og Borgerlisten Norddjurs (1)
  • Øvrige 2009: Fælleslisten Sønderborg (1) og Løsgænger (1)
  • Øvrige 2017: Nytgribskov (1)
  • Øvrige 2021: Nyt Odsherred (1)
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.
  1. ^ a b c d "Kommunale og regionale valg". Indenrigs- og Boligministeriet. Hentet 6. august 2021.
  2. ^ Kommunal- og amtsråds/regionsrådsvalg afholdt siden 1920. Økonomi- og Indenrigsministeriet.
  3. ^ a b "Det danske valgsystem - Kommunale- og regionale valg" (PDF). Indenrigs- og Boligministeriet. Hentet 6. august 2021.
  4. ^ "Kommunalvalg". Danmarks Statistik. Hentet 6. august 2021.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]