Spring til indhold

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 24. jul. 2024, 22:52 af Brandsen (diskussion | bidrag) Brandsen (diskussion | bidrag) (Opretter)
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Plan- og Landdistriktsstyrelsen er en styrelse under By-, Land- og Kirkeministeriet, der har ansvaret for fysisk planlægning og byudvikling samt udvikling af landdistrikter og øsamfund.

Styrelsen blev oprettet i forbindelse med dannelsen af SVM-regeringen i 2022, hvor ressortansvaret for planlægning og landdistrikter, der hidtil havde hørt under Indenrigs- og Boligministeriet blev overflyttet til Kirkeministeriet. Den nydannede styrelse overtog således en del af opgaverne fra Bolig- og Planstyrelsen, dog sådan at ressortansvaret for boligområdet overførtes til Social- og Boligstyrelsen.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har foruden ansvaret for planloven også ansvaret for lovgivningen om eksempelvis sommerhuse, camping og kolonihaver.

Samlet beskæftiger styrelsen cirka 110 medarbejdere.[1] Christian Vind har siden januar 2024 været direktør for styrelsen.[2]

Styrelsen har sammen med Energistyrelsen og Bygningsstyrelsen til huse i et nybygget kontorhus ved Dybbølsbro i København.

  1. ^ "Plan- og Landdistriktsstyrelsens årsrapport 2023" (PDF). Hentet 24. juli 2024.
  2. ^ "Ny direktør for Plan- og Landdistriktstyrelsen på plads". Plan- og Landdistriktsstyrelsen. 31. januar 2024. Hentet 24. juli 2024.