Nobelprisen i kemi
kemi
Nobelprisen i kemi uddeles, sammen med nobelprisen i fysik, af Videnskabsakademiet, og er en af de oprindelige nobelpriser som er blevet uddelt siden 1901. Otte år er prisen ikke blevet uddelt (1916, 1917, 1919, 1924, 1933, 1940-1942).
| Artiklen indgår i serien om |
| Alfred Nobel |
| Fysik |
Prismodtagere af Nobelprisen i kemi
redigér1901-1910
redigér- 1901 Jacobus Henricus van 't Hoff
- 1902 Hermann Emil Fischer
- 1903 Svante August Arrhenius
- 1904 Sir William Ramsay
- 1905 Johann Friedrich Wilhelm Adolf von Baeyer
- 1906 Henri Moissan
- 1907 Eduard Buchner
- 1908 Ernest Rutherford
- 1909 Wilhelm Ostwald
- 1910 Otto Wallach
1911-1920
redigér- 1911 Marie Sklodowska-Curie
- 1912 Victor Grignard, Paul Sabatier
- 1913 Alfred Werner
- 1914 Theodore William Richards
- 1915 Richard Martin Willstätter
- 1918 Fritz Haber
- 1920 Walther Hermann Nernst
1921-1930
redigér- 1921 Frederick Soddy
- 1922 Francis William Aston
- 1923 Fritz Pregl
- 1925 Richard Adolf Zsigmondy
- 1926 Theodor Svedberg
- 1927 Heinrich Otto Wieland
- 1928 Adolf Otto Reinhold Windaus
- 1929 Arthur Harden, Hans Karl August Simon von Euler-Chelpin
- 1930 Hans Fischer
1931-1939
redigér- 1931 Carl Bosch, Friedrich Bergius
- 1932 Irving Langmuir
- 1934 Harold Clayton Urey
- 1935 Frédéric Joliot, Irène Joliot-Curie
- 1936 Petrus Josephus Wilhelmus Debije (Peter Debye)
- 1937 Walter Norman Haworth, Paul Karrer
- 1938 Richard Kuhn
- 1939 Adolf Friedrich Johann Butenandt, Leopold Ružička
1943-1950
redigér- 1943 George de Hevesy
- 1944 Otto Hahn
- 1945 Artturi Ilmari Virtanen
- 1946 James Batcheller Sumner, John Howard Northrop og Wendell Meredith Stanley
- 1947 Sir Robert Robinson
- 1948 Arne Wilhelm Kaurin Tiselius
- 1949 William Francis Giauque
- 1950 Otto Diels, Kurt Alder
1951-1960
redigér- 1951 Edwin Mattison McMillan og Glenn Theodore Seaborg
- 1952 Archer John Porter Martin og Richard Laurence Millington Synge
- 1953 Hermann Staudinger
- 1954 Linus Carl Pauling
- 1955 Vincent du Vigneaud
- 1956 Sir Cyril Norman Hinshelwood, Nikolaj Semjonov
- 1957 Lord Alexander R. Todd
- 1958 Frederick Sanger
- 1959 Jaroslav Heyrovsky
- 1960 Willard Frank Libby
1961-1970
redigér- 1961 Melvin Calvin
- 1962 Max Ferdinand Perutz, John Cowdery Kendrew
- 1963 Karl Ziegler, Giulio Natta
- 1964 Dorothy Crowfoot Hodgkin
- 1965 Robert Burns Woodward
- 1966 Robert Sanderson Mulliken
- 1967 Manfred Eigen, Ronald George Wreyford Norrish, George Porter
- 1968 Lars Onsager
- 1969 Derek H. R. Barton, Odd Hassel
- 1970 Luis F. Leloir
1971-1980
redigér- 1971 Gerhard Herzberg
- 1972 Christian B. Anfinsen, Stanford Moore, William H. Stein
- 1973 Ernst Otto Fischer, Geoffrey Wilkinson
- 1974 Paul J. Flory
- 1975 John Warcup Cornforth, Vladimir Prelog
- 1976 William Nunn Lipscomb, Jr.
- 1977 Ilya Prigogine
- 1978 Peter D. Mitchell
- 1979 Herbert C. Brown, Georg Wittig
- 1980 Paul Berg, Walter Gilbert, Frederick Sanger
1981-1990
redigér- 1981 Kenichi Fukui, Roald Hoffmann
- 1982 Aaron Klug
- 1983 Henry Taube
- 1984 Robert Bruce Merrifield
- 1985 Herbert A. Hauptman, Jerome Karle
- 1986 Dudley R. Herschbach, Yuan T. Lee, John Charles Polanyi
- 1987 Donald J. Cram, Jean-Marie Lehn, Charles J. Pedersen
- 1988 Johann Deisenhofer, Robert Huber, Hartmut Michel
- 1989 Sidney Altman, Thomas R. Cech
- 1990 Elias James Corey
1991-2000
redigér- 1991 Richard R. Ernst
- 1992 Rudolph A. Marcus
- 1993 Kary B. Mullis, Michael Smith
- 1994 George A. Olah
- 1995 Paul J. Crutzen, Mario J. Molina, F. Sherwood Rowland
- 1996 Robert Curl, Sir Harold Kroto, Richard Smalley
- 1997 Paul D. Boyer, John E. Walker, Jens C. Skou (For opdagelsen af Natrium-Kalium-pumpen)
- 1998 Walter Kohn, John A. Pople
- 1999 Ahmed H. Zewail (for sine studier af overgangstilstande i kemiske reaktioner ved brug af femtosekundspektroskopi)
- 2000 Alan J. Heeger, Alan G. MacDiarmid, Hideki Shirakawa
2001-2010
redigér- 2001 William S. Knowles, Ryoji Noyori, K. Barry Sharpless
- 2002 Kurt Wüthrich, John B. Fenn, Koichi Tanaka
- 2003 Peter Agre og Roderick McKinnon (for opdagelser angående kanaler i cellemembraner)
- Peter Agre: for opdagelsen af vandkanaler
- Roderick McKinnon: for strukturelle og mekanistiske studier af ionkanaler
- 2004 Aaron Ciechanover, Avram Hershko, Irwin Rose (for opdagelsen af ubiquitin-medieret proteindegadering)
- 2005 Yves Chauvin, Robert Grubbs, Richard Schrock (for udviklingen af metatesemetoden i organisk kemi
- 2006 Roger D. Kornberg (for sine studier af den molekylære basis for eukaryot transskription)
- 2007 Gerhard Ertl (for studier af kemiske processer på faste overflader)
- 2008 Osamu Shimomura, Martin Chalfie og Roger Tsien (for opdagelse og anvendelse af et fluorescerende protein)
- 2009 Vankatraman Ramakrishnan, Thomas A. Steitz, Ada E. Yonath (for forskning i ribosomer)
- 2010 Richard F. Heck, Ei-ichi Negishi, Akira Suzuki (for udviklingen af en palladium-katalyseret krydskobling)
2011-2020
redigér- 2011 Daniel Shechtman ("for sin opdagelse af kvasikrystaller").[1]
- 2012 Robert J. Lefkowitz og Brian K. Kobilka ("for medicinske studier af proteiner").[2]
- 2013 Martin Karplus, Michael Levitt og Arieh Warshel (for udviklingen af multiskala modeller for complekse kemiske systemer).
- 2014 Eric Betzig, Stefan W. Hell og William E. Moerner (for udvikling af super-opløsningsmikroskopi)[3]
- 2015 Tomas Lindahl, Paul L. Modrich og Aziz Sancar (for mekanistiske studier af, hvordan DNA repareres i kroppen)[4]
- 2016 Jean-Pierre Sauvage, J. Fraser Stoddart og Bernard L. Feringa (for design og syntese af molekylære maskiner)[5][6]
- 2017 Jacques Dubochet, Joachim Frank og Richard Henderson (for udvikling af kryo-elektronmikroskopi til strukturbestemmelse af biomolekyler i høj opløsning)[7][8]
- 2018 Frances H. Arnold samt George P. Smith og Gregory P. Winter (for at anvende principper om genetisk forandring og udvælgelse til at udvikle proteiner, der kan løse menneskehedens problemer).[9][10]
- 2019 John B. Goodenough, M. Stanley Whittingham og Akira Yoshino (for udviklingen af lithium-ion batterier)
- 2020 Emmanuelle Charpentier og Jennifer Doudna (metoder til genetisk modificering, CRISPR)[11]
2021-2030
redigér- 2021 Benjamin List og David MacMillan for udvikling af asymmetrisk organokatalyse.[12]
- 2022 Morten Meldal, Carolyn R. Bertozzi og K. Barry Sharpless for "udviklingen af klikkemi og bioortogonal kemi".[13]
- 2023 Moungi G. Bawendi, Louis E. Brus og Aleksej I. Jekimov for "opdagelsen og syntesen af kvanteøer".[14]
- 2024 David Baker for "computationelle metoder til proteindesign" samt Demis Hassabis og John Jumper for "forudsigelsen af proteinstrukturer".[15]
Referencer
redigér- ^ Israeler får Nobelprisen i kemi TV2 Nyhederne, hentet 5. oktober 2011
- ^ Proteinforskere får Nobelprisen i kemi Berlingske d. 10. oktober 2012
- ^ "The Nobel Prize in Chemistry 2014". nobelprize.org. 2014-10-07. Hentet 2015-10-07.
- ^ "The Nobel Prize in Chemistry 2015". nobelprize.org. 2015-10-07. Hentet 2015-10-07.
- ^ "The Nobel Prize in Chemistry 2016". nobelprize.org. 6. oktober 2016. Hentet 7. oktober 2016.
- ^ "Tre modtager Nobels kemipris for molekylær maskine". Politiken. Ritzau. 6. oktober 2016. Hentet 7. oktober 2016.
- ^ "The Nobel Prize in Chemistry 2017". nobelprize.org. 4. oktober 2017.
- ^ Heinemeier, Eskil (4. oktober 2017). "Nobelprisen 2017 i kemi går til udvikling af kryo-elektronmikroskopi". videnskab.dk.
- ^ "Trio modtager Nobelprisen i kemi for arbejdet med proteiner". DR. 3. oktober 2018. Hentet 4. oktober 2018.
- ^ "The Nobel Prize in Chemistry 2018". nobelprize.org. Hentet 4. oktober 2018.
- ^ The Nobel Prize in Chemistry 2020. Nobelprisen. Hentet 7/10-2020
- ^ The Nobel Prize in Chemistry 2021, nobelprize.org, hentet 7. oktober 2021
- ^ The Nobel Prize in Chemistry 2022, nobelprize.org, hentet 5. oktober 2022
- ^ The Nobel Prize in Chemistry 2023, nobelprize.org, hentet 4. oktober 2023
- ^ The Nobel Prize in Chemistry 2024, nobelprize.org, hentet 13. oktober 2024