Ibi-Pippi Orup Hedegaard

dansk provokunster

Ibi-Pippi Orup Sommer (født Per Erik Orup Hedegaard i 1977)[1] er en dansk samtidskunstner og forfatter. Hun hed tidligere Ibi-Pippi Orup Hedegaard, og giftede sig til efternavnet Sommer i juli 2024.[2] Hun blev landskendt, da hun i 2015 fik foretaget et juridisk kønsskifte fra mand til kvinde og herefter udførte en happening i Viborg Svømmehal ved at gå ind i kvindernes omklædningsrum for at klæde om.[3][4]

Hun er gift for 4. gang med journalist, kunstkurator og kandidat i pædagogisk filosofi Tine Orup Sommer[5]. Parret mødte hinanden da hun blev ansat som Ibi-Pippis manager. Ibi-Pippi blev i juni 2024 idømt 1,5 års ubetinget fængsel i Højesteret for groft hærværk mod et Asger Jorn maleri. Hendes forsvarer var advokat Mette Grith Stage. Straffen afsones i Møgelkær Fængsel[6] selvom hun havde håbet på at få lov til at afsone i et kvindefængsel. Ibi-Pippi er far til 8 børn.

Kendte værker

redigér

You are welcome to use the exit door

redigér

I juli 2023 udstillede Ibi-Pippi på Galleri Vagn i Horsens. Udstillingen hed Lystens Perle og var kurateret af Tine Sommer. Ferniseringen fandt sted d. 1. juli kl. 11:00. Kl. 11:11 slog galleriet salgsrekord da værket You are welcome to use the exit door blev solgt til en kunstsamler. Værket består af en kunstnerisk bearbejdet udgave af læge Svend Lings selvmordsmanual[7][8][9].

Dobbeltmodifikation af Den foruroligende ælling

redigér

I 2022 udførte hun en happening på billedkunstner Asger Jorns kendte værk Den foruroligende ælling.[10] Det førte til en dom på 1,5 års ubetinget fængsel for hærværk og knap 1,9 millioner kr. i erstatning i Retten i Viborg i 2023.[11] Dommen blev anket til Vestre Landsret som idømte Ibi-Pippi 1 års ubetinget fængsel i august 2023. Sagen endelig afgjort i Højesteret i juni 2024 som forhøjede landsrettens dom til 1,5 år ubetinget fængsel. Højesteret anså det som skærpende omstændigheder at hærværket var udført på et uerstatteligt og betydningsfuldt offentligt udstillet maleri, og at handlingen blev livestreamet.[12]

Dobbeltmodifikationen af Jorns værk gik verden rundt [13][14][15]. Professor i billedkunst Jens Haaning stod offentligt frem og erklærede at han var "decideret imponeret" over Ibi-Pippis happening[16]. Selv mener Ibi-Pippi at værket handler om ejerskab, og at hun fra principiel side har lige så meget ret, som Jorn havde, til at skamfere det oprindelige værk.

Kort efter dobbeltmodifikationen af Jorns værk gik de to kunstnerkollegaer Kristian von Hornsleth og Poul Pava sammen med Ibi-Pippi for at lave et støtteværk. Værket hedder FUCK JORN og blev solgt for 175.000 kr. til en tysk kunstsamler[17].

Bottle Baby

redigér

Ibi-Pippi har også vakt opsigt med en happening i 2016 hvor hun på sin egen udstilling i Aalborg blendede resterne af sin tidligere kones ufrivillige abort og indtog dette. Værket hed Bottle Baby [18] og kunstneren udtalte at det handlede om at sætte fokus på den ligegyldighed hun mener at fostre under 12 uger bliver behandlet med, når forældrene oplever en ufrivillig abort[19].

Øvrige værker

redigér

Ibi-Pippi vakte opsigt med en happening i 2014 hvor hun simulerede samleje med en iPhone-attrap i Føtex i Viborg for at sætte fokus på "materialistisk liderlighed"[20].

Foredrag og TV

redigér

Den 6. juni 2023 gæstede Ibi-Pippi North Urban Art Studio i Aalborg sammen med kunstnerne Kristian von Hornsleth og Jens Haaning samt Tine Orup Sommer til en artist talk ved navn Kunst og kriminalitet. Eventet blev udsolgt kort efter billetsalgets start[21]. Foredraget Kunst og kriminalitet er pt. på turne i de største byer i Danmark, senest Århus d. 22 september 2023[22][23][24] som også meldte udsolgt inden foredragets start.

I juni 2024 blev dokumentaren Dommen - Den Foruroligende Ælling for Højesteret sendt på DK4 for første gang[25]. Dokumentaren følger Ibi-Pippi i dagene op til Højesterets afgørelse.

Forfatterskab

redigér

2001: Løgn og Latin, digte, Forlaget Underskoven

2005-2006: Skriveophold på O'Sheras hotel, Irland

2011: Fissefeber, digte, Forlaget Kahrius

2012: Foredragsturné

2014: Citronmåne, roman, Forlaget Fimbul

2015: Prol, digte, Forlaget Fimbul

2016: Pan og pindprinsen, i samarbejde med Poul Pava, forlaget Mellemgaard[26]

2021: Tildeles Det danske forfatter og oversættercenters legat til Hald Hovedgaard[27]

2022: Borderline/blues, kortprosa og digte, forlaget Mellemgaard[28]

2023: Tildeles Det danske forfatter og oversættercenters legat til Hald Hovedgaard

2024: KungFu Girl 9220, Forlaget Finurlig Fugl

Uddannelse

redigér

1995- 98: HHX, Skive handelsskole

98-2000: Den danske ungdomsradioskole i Fredericia

Referencer

redigér
  1. ^ Simon Riedel (6. januar 2017), "Kunstneren Ibi-Pippi: Jeg føler mig som en lesbisk kvinde fanget i en mands krop", B.T., hentet 20. august 2023
  2. ^ Olav Fonager (8. juli 2024), Ibi-Pippi er blevet gift og har skiftet navn, TV Midtvest
  3. ^ Kønsskiftet mand skabte panik i svømmehal | BT Danmark - www.bt.dk
  4. ^ Dane becomes legally a woman, then enters women's locker room (English subtitles) - YouTube
  5. ^ https://www.seoghoer.dk/kendte/faengseldoemt-provokunstner-ibi-pippi-er-blevet-gift-igen
  6. ^ "Nu er Ibi-Pippi i fængsel: - Jeg tør ikke gå ud i fælleskøkkenet". Hentet 8. november 2024.
  7. ^ Galleri slår rekord: Udprintet selvmordsmanual solgt som kunst | TV2 Østjylland
  8. ^ Kontroversiel selvmordsmanual solgt som kunst: - Han løber i den grad fra sit ansvar – Ekstra Bladet
  9. ^ Provokunstners selvmordsguide fører til salgsrekord | TV MIDTVEST
  10. ^ Ipi-Pippis (hær)værk på Ager Jorn maleri - YouTube
  11. ^ Ibi-Pippi får halvandet års fængsel – Ekstra Bladet
  12. ^ Thomas Prakash (20. juni 2024), Provokunstner forbløffet over Højesteret, DR
  13. ^ Danish Artist Vandalizes Iconic Asger Jorn Painting of a Duckling
  14. ^ https://www.courthousenews.com/museum-director-calls-vandalization-of-iconic-asger-jorn-artwork-a-callous-breach-of-trust/
  15. ^ https://www.artmajeur.com/ru/magazine/2-novosti-iskusstva/govorat-cto-datskij-hudoznik-ibi-pippi-orup-hedegaard-isportil-simvoliceskuu-kartinu-asgera-jorna/331480
  16. ^ Jens Haaning skamroser vandaliseret Jorn-maleri: »Jeg er decideret imponeret« - kulturmonitor.dk
  17. ^ https://www.dr.dk/nyheder/seneste/fuck-jorn-stoettemaleri-efter-billede-haervaerk-solgt-175000-kroner
  18. ^ Performance Ibi Pipi - YouTube
  19. ^ https://24syv.dk/episode/ibi-pippi-del-1
  20. ^ Forfatter »voldtog« Iphone 6-attrap i Føtex | viborg-folkeblad.dk
  21. ^ Mød tre omdiskuterede kunstnere til debat i Aalborg
  22. ^ Ibi-Pippi kommer til Aarhus på Hornsleth Bar
  23. ^ Mød Ibi-Pippi, Jens Haaning, Kristian von Hornsleth i Aarhus
  24. ^ Kunst og Kriminalitet på Hornsleth bar i Aarhus
  25. ^ https://dk4.tv/video-page/?id=4921662
  26. ^ https://www.information.dk/kultur/2016/09/engang-homoprins
  27. ^ Ibi-Pippi skal på Hald for at skrive om særling | Midtjyllands Avis
  28. ^ BORDERLINE/BLUES - Skønlitteratur - Voksne - Forlaget mellemgaard