European Credit Transfer and Accumulation System

ECTS-systemet opstod som en del af Erasmus studiemobilitetsprogrammet under EF i 1989. Systemet blev oprettet som et system til at overføre studieelementer fra en uddannelsesinstitution (typisk i udlandet) til en national uddannelsesinstitution. Studerende, der tog et semester i udlandet fik et antal ECTS-point med hjem, som så skulle meriteres ind i den uddannelse de studerende var i gang med i Danmark. Som det originale navn også antyder var systemet altså et credit transfer system.

I de forskellige lande eksisterede der forskellige systemer til at sammentælle den enkelte studerendes beståede studieelementer. I Danmark havde man STÅ (studenterårsværk) systemet, som blev brugt til at udregne fordelingen af midler til uddannelsesinstitutionerne.

Med igangsættelse af Bolognaprocessen i 1999 blev ECTS-systemet nævnt som et centralt element i processen. Alle lande der er med i Bologna processen har derfor indført ECTS-systemet, som den måde hvorpå uddannelserne gøres op. Systemet har været obligatorisk for alle danske videregående uddannelser siden 2001.^[1]

Bolognaprocessen har som overordnet mål at skabe øget mobilitet^[2]. Med den øgede mobilitet opstod der derfor et behov for at udvide ECTS-systemet til at blive et akkumuleringssystem. Samtidigt blev der lavet rammer, hvormed bacheloruddannelser blev defineret som en 3-årig uddannelse, og kandidatuddannelser blev defineret som en 2-årig overbygning på bacheloruddannelserne. Dermed er en bacheloruddannelse lig 180 ECTS-point og kandidatgraden yderligere 120 ECTS-point.

ECTS-systemet indeholdt også en karakterskala til omregning af karakterer givet efter et lands karaktersystem til et andet lands karaktersystem.

ECTS-systemet omfatter dels pointsystemet (Credit Transfer and Accumulation System) og dels karaktersystemet.

ECTS-systemet opdeler et akademisk studieår i 60 ECTS-point. 1½ point svarer til en uges fuldtidsstudium (idet der uofficielt regnes med 40 timers arbejde). I Danmark erstattede ECTS-systemet det gamle STÅ (studenter årsværk) system. I det gamle system var en STÅ lig en studerendes gennemførelse af et studieår.

Tilsvarende har andre lande haft andre systemer tidligere. Her er nogle eksempler:

ECTS-karakterskalaen bruges til at konvertere de enkelte landes karakterer til andre landes karakterer. Systemet består af 7 karakterer (A til F inkl. Fx), og har været model for det nye danske 7-trins-karaktersystem.

ECTS-karakterskalaen adskiller sig fra den danske 13-skala ved at være defineret som et relativt karaktersystem. Systemet rangordner derfor de studerende i forhold til hinanden og ikke i forhold til en faglig målestok^[3]. Som det fremgår af nedenstående tabel er ECTS-karakterskalaen fastlagt med fokus på omregning af beståede karakterer, sådan 10 % af de studerende som har bestået skal have karakteren A, 25 % skal have B og så videre. Det er tilsyneladende underforstået, at forskellige lande vil være nogenlunde enige om, hvor grænsen går mellem bestået og ikke-bestået.

Karakterskalaen er ikke på samme måde som Credit Systemet en central del af Bolognaprocessen. Der er derfor heller ikke noget krav om at ECTS-karaktersystemet skal indføres i de enkelte lande.

• ERASMUS-programmet

• Den europæiske kommissions information om ECTS Arkiveret 21. januar 2016 hos Wayback Machine